Flere hundrede job på Junckers Industrier i Køge ser ud til at være reddet. En gruppe af virksomheder skyder 75 millioner kroner ind i den kriseramte koncern, der har ligget i betalingsstandsning siden november. Køges borgmester, Torben Hansen (S), håber nu på, at de mange mennesker, der har arbejdet på Junckers, måske kan få deres arbejde tilbage. I december fyrede virksomheden blandt andet 160 ansatte. »Jeg er utrolig glad for, at det efter lange forhandlinger ser ud til at lykkes at redde Juncker. Virksomheden har altid været en af hjørnestenene i Køges erhvervsliv«, siger Torben Hansen. Nægtede at forlænge lån Junckers Industrier gik i betalingsstandsning, efter at Den Nordiske Investeringsbank i november 2003 nægtede at forlænge et lån på 93,5 millioner kroner. Junckers har en samlet gæld på godt 600 millioner kroner, hvad selskabets direktør, Flemming Viskum, mener, er for meget for en virksomhed med en omsætning tæt på en milliard kroner. Sammen med sine fire bankforbindelser har Junckers fået en aftale i stand med et konsortium på tre virksomheder om at rekonstruere virksomheden, meddelte virksomheden i går. »Vi kan endnu ikke helt hive proppen af champagneflaskerne, men jeg er glad for på medarbejdernes vegne, at der nu er ved at komme en afklaring på situationen«, siger Flemming Viskum, Junckers administrerende direktør. Tre betingelser Han peger på, at aftalen er betinget af tre ting. For det første skal konsortiet gå Junckers efter i sømmene for at se, om der gemmer sig flere problemer i selskabet. Og som det næste skal Junckers nuværende aktionærer gå med til, at deres aktier forsvinder, så de tre nye aktionærer, Sorana A/S, Sorø Stolefabrik og Mogens de Linde Byggeselskab overtager selskabet helt og fuldt. Til sidst skal Junckers få tilfredsstillende aftaler med resten af sine kreditorer og forretningsforbindelser. Som et af de uafsluttede mellemværender peger Flemming Viskum på, at man endnuikke har afsluttet sin aftale med energiselskabet E2, hvis kraftværk Junckers Industrier leverer brændsel til.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.