Stadig flere fagforbund viser sig at være særdeles rundhåndede, når deres ledere frivilligt forlader deres job til fordel for et andet. Senest har Finansforbundet i de senere år givet en formand og to næstformænd i alt 815.000 kroner i godtgørelse. Det fremgik af TV 2/Nyhederne i aftes. Forbundsformand vil ikke ændre regler Blandt andre den tidligere formand Søren Dalmark fik 325.000 kroner med i lommen, da han skiftede til et job i en bank. To andre næstformænd fik også hver en pose penge på henholdsvis 240.000 kroner og 250.000 kroner, da de forlod deres job i Finansforbundet. Alligevel var forbundets nuværende formand, Allan Bang, ikke villig til at ændre på aftrædelsesgodtgørelserne. I TV 2/Nyhederne henviste han til, at den normale løn og godtgørelsen udgør en samlet lønpakke. 'Penge til en overgangsperiode' Allan Bang fremhævede, at »man skal have mulighed for at få penge til en overgangsperiode«. Og fremførte, at det ikke er en livstidsstilling at være formand for Finansforbundet. »Vi skal tilbage i et job i sektoren«, sagde han og understregede nødvendigheden af, at »dygtiggøre sig« i overgangsfasen. Allan Bang erkendte, at der nu kunne blive en debat om aftrædelsesgodtgørelsen, men han var ikke umiddelbart indstillet på at ændre noget. Forudså ændringer Tidligere har den forhenværende formand for pædagogernes forbund, BUPL, Bente Sorgenfrey, ellers erklæret, at hun vil betale sin fratrædelsesgodtgørelse på 335.000 kroner tilbage til forbundet. Det skete efter kraftig kritik fra medlemmerne, da det kom frem, at hun fik penge med, da hun skiftede til jobbet som formand for FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. Siden har Bente Sorgenfrey bedt om at få ændret i sin kontrakt i FTF, så hun ikke får et års løn med sig, hvis hun forlader organisationen for et andet job. Pudsigt nok vurderede Finansforbundets formand, Allan Bang, der også er næstformand i FTF, i onsdags i Politiken, at Sorgenfreys initiativ vil få betydning for fremtidige formandskontrakter. »Hvis man ændrer reglen for Bente Sorgenfrey, så er der ingen tvivl om, at det vil skabe præcedens for fremtidige formænd«, sagde Allan Bang.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Lærke Malmbak