I en kreativ skattemanøvre forsøger en række banker at trække milliarder op af statskassen. Jyske Bank og flere andre danske banker mener, at de har fundet et smuthul i skattelovgivningen, så de kan kræve et fradrag for de kurstab, de får ved at opkøbe egne aktier, som siden annulleres. Jyske bank har udnyttet hullet i flere år Jyske Bank har de seneste år alene tilbagekøbt aktier for omkring 1,8 milliarder kroner og forsøger netop nu at få skattevæsenet til at tilbagebetale i alt 600 millioner kroner. En sag, som skal afgøres af Landsskatteretten. »Vi begyndte med tilbagekøbet af aktier allerede inden vi kendte til muligheden for at få et fradrag. Først efter, at vi var gået i gang, fortalte en rådgiver om muligheden. Vor tilbagekøb har derfor intet at gøre med skattespekulation, men hvis vi har en mulighed for at få et fradrag, så skal vi selvfølgelig forsøge at få det«, siger ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam. Jyske Bank er langtfra alene om at kræve millioner af kroner tilbage fra skattevæsenet. Ifølge Politikens oplysninger har også bl.a. Sydbank en sag kørende i Landsskatteretten, ligesom flere mindre banker forsøger at inddrive store millionbeløb fra statskassen via sagsanlæg. Og får bankerne medhold, vil en stribe andre banker kunne kræve millioner af kroner retur. »Vi har vidst længe, at det her foregår. At Jyske Bank og en række andre banker så at sige konstruerer et tab på deres aktiebeholdning i forsøget på at begrænse skattebetalingen. Men min vurdering er klar: Den går ikke«, siger skatteprofessor Ole Bjørn, konsulent i revisionsfirmaet KPMG og tidligere formand for Ligningsrådet. Danske Bank har ikke taget fradraget Den holdning får støtte i Danmarks største bank, Danske Bank, der selv står midt i et tilbagekøbsprogram for bankens aktier. »Vi har ikke taget det fradrag. Vi vil under ingen omstændigheder tage stilling til, hvad der er op eller ned i sagen, men vor vurdering har været, at det ikke er et naturligt skattefradrag at tage, når man reducerer sin kapital«, siger Danske Banks direktør, Peter Straarup. Er I filantroper eller gode samfundsborgere, siden I ikke tager fradraget, som andre banker mener sig berettiget til? »Det vil jeg hverken svare det ene eller det andet til. Jeg mener, man skal sætte sig ned og udfylde selvangivelsen, som man nu mener, den skal udfyldes. Men det handler måske lidt om ordentlighed«, siger Peter Straarup. Det er SF's medlem af Folketingets Skatteudvalg, Morten Homann, der nu rejser sagen, efter flere gange at have gjort Skatteministeriet opmærksom på hullet. »Det er fuldstændig urimeligt, hvis bankerne kan få et fradrag, som almindelige skatteborgere skal betale regningen for. Skatteministeren har tidligere sagt, at han er klar til at lukke eventuelle huller, og det vil jeg holde ham fast på«, siger Morten Homann. Skatteministeriet ønsker ikke at kommentere sagen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen