Regeringens nyeste forsøg på at bekæmpe den stigende arbejdsløshed blandt akademikere bliver mødt med en kold skulder af Socialdemokraterne. Godt nok er partiet tilfreds med, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil bruge 65 millioner kroner på at knække ledighedskurven for de højtuddannede, men værktøjerne er de forkerte, mener Socialdemokraternes forskningsordfører Lene Jensen. »VK-regeringen har erkendt, at det ikke nytter bare at vente på opsvinget. Men det er ærgerligt, at man ikke vil bruge de instrumenter, som Socialdemokratiet har foreslået, og som tidligere har vist sig effektive - og jeg kan simpelthen ikke finde svar på hvorfor det forholder sig sådan«, siger Lene Jensen, der er medlem af arbejdsmarkedsudvalget i en pressemeddelelse. Dansk Folkeparti har på forhånd meldt ud, at det ikke vil støtte en jobplan, der kun sætter ekstra millioner af til arbejdsløse akademikere. Stigende ledighed De nyeste tal fra Akademikernes Centralorganisation viser, at det går den forkerte vej med ledigheden for akademikere. 13.500 akademikere står uden job, og alene i 2003 har 5.500 fået fyresedlen. Den sidste plan, der skulle skaffe akademikere i arbejde, blev en fiasko. Derfor er regeringen nu klar med nødplan nummer to for de højtuddannede. Planen indeholder 70 nye forskerstillinger, kampagner og flere jobtræningspladser. »Omkring den private jobtræning, så er det mig en gåde at man ikke tyer til Isbryderordningen, som vi flere gange har foreslået. Hvorfor prøve at opfinde den dybe tallerken igen, når det har vist sig, at den, vi kender er, er særdeles effektiv? Det ligger lige på den flade at genindføre isbryderne - til gavn for de arbejdsløse og til gavn for virksomhederne«, siger Lene Jensen. 70 nye forskere er ikke nok Og regeringens tiltag med at ansætte 70 nye forskere har Lene Jensen ikke meget til overs for. »At oprette 70 forskeruddannelsesstillinger er bedre end ingenting. Men ikke ret meget - det batter simpelthen ikke nok. Regeringen burde fremlægge en mere langsigtet plan for hvordan vi skaffer forskere nok i fremtiden«, siger Lene Jensen, der påpeger, at Socialdemokratiet i sit finanslovsforslag for 2004 foreslog 500 nye ph.d.´ere i 2004.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk




























