Malere, murere og tømrere på danske byggepladser lever livet farligt. Og udviklingen går den forkerte vej. Sikkerheden bliver dårligere. Det vurderer sikkerhedsudvalget i Byggefagenes Samvirke efter at have besøgt 24 byggepladser i denne uge. Stilladserne er farlige, nedrivning foregår uden tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr og manglende vinterinddækning var nogle af de problemer, sikkerhedsudvalget noterede sig. 23 ud af 24 byggepladser har problemer Tidligere var hver tredje byggeplads i orden. Nu er der problemer på næsten hver eneste byggeplads. Ugens kontrol afslørede brist i sikkerheden på 23 ud af 24 byggepladser - 10 havde alvorlige fejl, der gjorde pladserne meget farlige for håndværkerne. I to tilfælde måtte arbejdet stoppes øjeblikkeligt. Kontrolaktionen kan ende med fem sager i Arbejdstilsynet. »Det går tilbage«, siger murer Flemming Hansen, formand for sikkerhedsudvalget i Byggefagenes Samvirke i København, til Ritzau. »Fra at være højt prioriteret område med politiske signaler om, at sikkerheden skal være i orden, og at overtrædelser koster penge, påbud og straksbøder, har den nye regering signaleret, at det skal være nemmere at være arbejdsgiver, og at der skal være mindre arbejdstilsyn og kontrol. Og det har arbejdsgiverne forstået«, siger han. Arbejdstilsynet har fået en række administrative opgaver og har mindre tid til at komme ud på kontrolbesøg, påpeger han. Sikkerhedsudvalget besøger byggepladserne igen mod slutningen af næste uge for at se, om forholdene er bragt i orden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce