Et stædigt rygte har en tid ville vide, at store TDC var ved at købe ikke bare en del, men hele den lille konkurrent Telmore. Nu bekræfter TDC købet af de resterende aktier. Prisen for aktierne er 299 millioner kroner samt udbyttet for 2003. TDC købte i april 2003 de første 20 procent af Telmore og indgik samtidig en aftale om at have mulighed for at købe resten. Selskabet Telmore fortsætter som hidtil med salg af taletid via internettet og det, TDC kalder »attraktive priser«. Ikke længere et frækt alternativ Men profilen som et lille selskab i opposition til de store traditionelle kan blive vanskeligere at opretholde, når TDC og Telmore får fælles ejer. »Nogle kunder vil formentlig nu forsvinde fra Telmore, fordi de ikke længere er kunder hos det lille frække alternativ. Omvendt vil Telmore sikkert også kunne tiltrække nogle nye kunder nu, hvor de er en del af en stor koncern«, siger teleanalytiker Torben Rune, Netplan. Torben Rune advarer samtidig TDC mod at hæve priserne: »Kunderne hos lavprisselskaberne er ekstremt prisfølsomme, og hvis TDC lader priserne stige hos Telmore, vil effekten i form af kundeflugt blive voldsom. Fordi man vil tolke prisstigningen som resultatet af, at det store selskab har slugt det lille.« Direktøren forlader selskabet Telmores administrerende direktør Frank Rasmussen forlader Telmore i forbindelse med købet. Han har valgt at »søge nye udfordringer« og overlade det til TDC »at sikre, at Telmore bliver drevet videre til gavn for selskabets 460.000 kunder«, som han udtaler i en pressemeddelelse. Den nye administrerende direktør bliver Allan Christiansen, som er direktør for privatkunderne i TDC Totalløsninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce