En direktørtitel på visitkortet får ikke kvinder til at læne sig tilbage i chefstolen og nyde magten. Tværtimod klæber de til skolebænken og tager langt flere lederkurser og længerevarende uddannelser end deres mandlige kolleger. Det viser en ny undersøgelse blandt de cirka 28.000 ledere i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), der blandt andet har pædagoger, politibetjente, sygeplejersker og lærere som medlemmer. Mændene på korte kurser Ifølge undersøgelsen har 17 procent af de kvindelige FTF-ledere en diplom- eller masteruddannelse, mens det samme gælder for 12 procent af mændene. Til gengæld er mændene flittigere til at melde sig til korte kurser. Det er udbredt blandt 47 procent af mændene og 39 procent af kvinderne. Langt de fleste mænd i undersøgelsen vil nemlig hellere bruge krudtet på at skabe uformelle forbindelser via netværk og i øvrigt dygtiggøre sig gennem praktisk erfaring. Således mener 60 procent af mændene, at læring på jobbet er det vigtigste udviklingsredskab. Mænd snakker sig til job »Mænd er måske bedre til at snakke sig til topjobbene, og mænd er ikke bange for, at de ikke umiddelbart kan alt, hvad der specifikt kræves, når de søger et job«, siger Anne-Mette Hjalager, der har stået for undersøgelsen. Det kan mandeforsker Kenneth Reinicke, lektor ved Center for Ligestilling på RUC, nikke genkendende til. Faktisk føler mange mænd det lettere »maskulinitetskrænkende«, hvis de skal sætte sig på en skolebænk for at lære noget, de mener, de kan i forvejen, siger mandeforskeren. Og det kan kvinder lære lidt af, mener han. Især når det gælder om at springe over, hvor gærdet er bare lidt lavere. »Mange kvinder har nok en dybere idealistisk interesse i at tilegne sig viden, end mændene har. Til gengæld er mænd ofte bedre til at spejle sig i hinanden og forme sig selv takket være stærke netværk. Kvinder skal turde være lidt mere frække. Problemet er bare, at mange kvinder nok vil føle, at de bliver straffet for deres flabethed«, siger Kenneth Reinicke. Pres på kvinderne Ifølge formand for FTF Bente Sorgenfrey afspejler undersøgelsen, hvor svært det i det hele taget er for kvinder at blive ledere. »Kvinder, der når så langt, føler hele tiden, at de skal præstere mere. Der ligger et indirekte pres på dem. Men selvfølgelig kan man også frygte, at der er lidt en følelse af mindreværd med i det«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























