De forurener meget. De fylder meget. Og de er ubehageligt tunge i trafikulykker. Lastbiler slipper næppe for at betale for at køre på de danske veje. Et direktivforslag fra EU-kommissionen opfordrer medlemslandene til at indføre afgifter, og trods modstand fra Dansk Transport og Logistik lægger et flertal i Folketinget op til at følge opfordringen. Systemet er forsinket De radikale foreslår afgifter efter den tyske model Mauten, hvor et satellitstyret system tjekker, hvor langt den enkelte lastbil kører, og opkræver 89 øre per kilometer. Mauten er foreløbig et år forsinket på grund af tekniske problemer, men ventes indført til sommer. »Danmark kan lære af de tyske erfaringer«, mener Martin Lidegaard, trafikordfører fra de radikale, der vurderer, at ordningen kan give statskassen 650 millioner kroner årlig. De penge skal sammen med bidrag fra amterne bruges til at sænke priserne på bus- og togbilletter med 25-50 procent. Dansk Folkeparti vil godt diskutere roadpricing for lastbiler, og også Venstres trafikordfører, Svend Heiselberg, erkender, at man næppe kommer uden om at gennemføre det i Danmark, når nu det er på vej i så mange andre europæiske lande. Trafikminister Flemming Hansen (K) er enig, men ser dog helst en fælles europæisk løsning, som der også lægges op til fra EU-side. Hverken DF, V, K eller Socialdemokraterne er dog tilhængere af at bruge indtægterne til at nedsætte billetpriserne i den kollektive trafik, men lægger snarere op til en omfordeling af bilafgifterne. Ikke for private De radikale, SF og Enhedslisten ser også meget gerne roadpricing for private, men det afviser regeringen og DF kategorisk. Undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet viser ellers, at tre fjerdedele af danskerne støtter roadpricing - hvis pengene ikke bare går ind i det store skatteregnskab. De viser desuden, at hovedparten af deltagerne ændrer kørselsadfærd til gavn for trafik og miljø.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce