Regeringens kontante udmelding om milliardsatsning på den nyeste højteknologi risikerer at ende som en boomerang. Det er langtfra sikkert, at der kan samles flertal for at skyde 16 milliarder kroner i den Nordsøfond, som regeringens topministre præsenterede med fuld musik på et pressemøde i fredags. Dansk Folkeparti er ikke vild med at bruge oliepenge fra Nordsøen til at betale for fonden. Og regeringens finansieringsplan B får en lunken modtagelse hos både Socialdemokratiet, de radikale og Dansk Folkeparti. DF støtter ikke planen Den alternative plan går ud på at bygge fonden op med penge fra frasalg af statens aktiver som Post Danmark, Københavns Lufthavne eller dele af statens olie- og naturgasselskab, DONG. Men ifølge finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF) vil støttepartiet næppe være tilhænger af at bruge pengene fra et salg til forskning. »Som billedet er nu med nedsættelsen af Velfærdskommissionen, og hvor vi kan mærke på en del af regeringspolitikerne, at de pønser på at lave om i efterlønsordningen, så vil vi typisk gå efter at sikre offentlige midler frem for at skære ned i dem«, siger Kristian Thulesen Dahl. Hvis Dansk Folkeparti således vender tommelfingeren nedad over for både plan A og plan B i regeringens finansieringsplan, kan det udvikle sig til et alvorligt politisk nederlag for økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). Regeringen truer med at tage pengene andre steder Den konservative leder udtalte sig særdeles kategorisk, da han i fredags udlagde regeringens finansieringsplan. »Vi har taget den beslutning nu, at såfremt de her nordsøpenge ikke kan gå ind til kapitalopbygning, så tager vi blot penge i forbindelse med salg af aktiver. Én ting er sikkert. Opbygningen med to milliarder kroner om året fra 2005 til 2012, den kører«, sagde Bendt Bendtsen. Ingen løfter Men hverken Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet eller de radikale vil give nogen former for løfter om at bruge pengene ved frasalg til højteknologisk forskning. Tidligere finansminister Pia Gjellerup (S) gør opmærksom på, at det kræver nøje overvejelse, hver gang staten vælger at sælge ud af 'arvesølvet'. »Man mister jo nogle indflydelsesmuligheder hver gang, som må kompenseres med andre initiativer. Først derefter må man overveje, hvad man skal gøre med overskuddet. Her vil den eneste umiddelbare prioritet være at afdrage på statsgælden«, siger hun. Den radikale leder, Marianne Jelved, påpeger, at en stigning i forbruget af forskningsmidler nødvendigvis må indgå i den samlede økonomiske prioritering. »Regeringens melding rejser mange, mange spørgsmål, som vi skal have en række svar på«, siger Marianne Jelved.