Forbrugernes utilfredshed med mælkegiganten Arla vil ikke forsvinde. Siden Arla i november sidste år blev beskyldt for at tryne sine små konkurrenter, har forbrugerne vist deres støtte til de små økologiske mejerier ved at købe deres mælk i hidtil usete mængder. »Der er tale om en meget markant forbrugerreaktion«, siger informationschef i Coop Danmark Jens Juul Nielsen. De 200 Kvickly-, SuperBrugsen- og Irmabutikker, der sælger mælk fra det lille mejeri Thiese, taler ligefrem om et salgsboom, fortæller Jens Juul Nielsen. Sælger mere Øllingegaard end Arla Hos supermarkedskæden ISO, er salgsfremgangen så markant, at butikkerne i dag sælger mere mælk fra Øllingegaard end fra Arla. Derimod kan Dansk Supermarked, der blandt andet står bag Bilka, Netto og Føtex, ikke melde om nogen salgsfremgang af økologisk mælk fra mindre mejerier som Thiese og Øllingegaard. I disse butikker har forbrugerne nemlig som udgangspunkt ikke mulighed for at købe andet end Arla-mælk. Og det er dumt, mener Klaus G. Grunnet, ekspert i forbrugeradfærd og professor på Århus Handelshøjskole. »Disse butikker burde også følge forbrugernes behov for at kunne købe alternative varer. Normalt plejer forbrugerreaktioner at gå over igen, men denne gang virker det som om, at forbrugsmønstret har bidt sig fast. Måske fordi kritikken har være så vedvarende«, siger Grunnet. Arla kan ikke mærke nedgang Hos Arla siger pressechef Louis Illum Honoré, at mælkegiganten ikke kan mærke en nedgang i sine salgstal. Det, tror han, skyldes, at de små mejerier sælger meget lidt mælk i forhold til Arla. Derudover har Arla ikke kunnet mærke, at det samlede salg af mælk er steget. Arla-ledelsen mødes torsdag med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). Her skal Arla Foods forklare, hvad selskabet vil komme med for at imødegå den skarpe kritik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























