Minister vil stække Arla

Arla er blandt andet blevet beskyldt for at presse mælk fra mindre mejerier ud af danske supermarkeder. - Foto: Jan Grarup
Arla er blandt andet blevet beskyldt for at presse mælk fra mindre mejerier ud af danske supermarkeder. - Foto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er på vej med en række indgreb, der skal stække mejerigiganten Arlas enerådende position på det danske marked. Ifølge TV-Avisen vil ministeren blandt andet sørge for, at Arla ikke længere kan stavnsbinde mejerierne. Hvis et mejeri ønsker at forlade Arla-koncernen, skal de fremover kunne gøre krav på at få de 90.000 kroner igen, som de har betalt for at indgå kontrakten med Arla. Bøder skal granskes Samtidig vil ministeren se kritisk på de bøder, som Arla i dag opkræver af mejerier, der bryder ud af samarbejdet. Bendt Bendtsen mener, at der har været lidt for mange uheldige sager på de sidste, hvor Arla er blevet beskyldt for at misbruge sin koncernens monopollignende status, og efterlyser en mere fair behandling af landmænd, mejerier og forbrugere. Arla er blandt andet blevet beskyldt for at presse mælk fra mindre mejerier ud af danske supermarkeder. Maner til besindighed I Arla Foods maner man til besindighed. Ifølge informationschef Astrid Gade Nielsen, kan de varslede indgreb fra ministeren nemlig hurtigt vise sig overflødige. »Vi har jo lyttet til kritikken, og derfor er Arla allerede igang med at se på en række af de eksisterende bindinger. Vi har allerede forkortet bindingsperioden mellem mejerierne og økologer«, siger Astrid Gade Nielsen. Politisk pres Erhvervsministeren udmelding kommer efter et massivt pres fra et politisk flertal udenom regeringen. Oppositionen ønsker blandt andet skal der være et forbud mod fusioner, som medfører, at en virksomhed får en markedsandel på mere end 75 procent. Samtidig vil flertallet indføre en regel om, at eksisterende monopolvirksomheder som Arla, Carlsberg og Danisco kan tvangsopsplittes, hvis de groft eller gentagne gange overtræder loven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her