Økonomiprofessor Claus Vastrup. Når vi ser bort fra det juridiske, har det så nogen økonomisk betydning, at Tyskland og Frankrig har brudt stabilitets- og vækstpagten? »I den nuværende situation har det ikke haft anden betydning, end at Den Europæiske Centralbank (ECB) måske har været mindre villig til at sænke sin rente. Men hvis Tyskland og Frankrig omvendt havde strammet finanspolitikken, ville det selvfølgelig have haft negativ betydning for den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen«. Er det klogt at bede Tyskland stramme de offentlige finanser i den nuværende økonomiske situation? »Nej, det er ikke klogt. Men Tyskland skulle have strammet op på de offentlige finanser og gennemført reformer, inden lavkonjunkturen satte ind i 2001. I så fald havde de undgået, at lavkonjunkturen havde resulteret i et underskud, der er i strid med stabilitets- og vækstpagten«. Hvad vil bruddet med pagten betyde for de østeuropæiske lande, der står for at blive optaget i EU? »Politisk er bruddet en del af forklaringen på sammenbruddet i forhandlingerne om EU's nye forfatningstraktat. Hele forløbet vil muligvis forlænge den periode, der går, inden de østeuropæiske lande kan få den fælles valuta«. Betyder bruddet med stabilitets- og vækstpagten tab at troværdighed for hele Den Økonomiske og Monetære Union? »Ja, for så vidt angår politikernes regler for den økonomiske politik. Men der er ikke tab af troværdighed, i den forstand at inflationen vil stige eller renten blive højere«. Er euroens aktuelle fremgang på valutamarkedet et tegn på, at euroen ikke har mistet troværdighed ved bruddet på budgetreglerne? »Man kan sige, at euroens optur er en følge af USA problem med underskud på betalingsbalancen, snarere end det har at gøre med en markedsreaktion, der relaterer til økonomiske forhold i euroområdet. Euroområdets overskud på betalingsbalancen er i øjeblikket kun omkring en halv procent af bruttonationalproduktet, hvilket ikke tilsiger en kraftig styrkelse af euro«, siger økonomiprofessor Claus Vastrup.