Danmarks medlem af kommissionen var blandt høgene, da de 20 kommissærer i aftes besluttede at bede EF-domstolen tage stilling til, om EU's finansministre har brudt nogen af unionens mest grundlæggende regler. »Kernen i sagen er sådan set ikke så indviklet. Når vi er havnet i en situation, hvor ministerrådets beslutning anses for at være i strid med stabilitetspagtens regler, så kan kommissionen ikke lade være med at gå til domstolen«, siger udviklingskommissær Poul Nielson til Politiken. Risikerer 'lovløs situation' »Hvis vi ikke gjorde det, så ville selve vores passivitet være med til at lovliggøre den slags beslutninger, der omgår reglerne. Så ville det ske igen i andre sammenhænge, og vi ville ende i en fuldstændig uforudsigelig og lovløs situation«, siger han. Nielson forventer en hurtig reaktion fra domstolen, og han håber på, at dommerne vil acceptere at forpligte sig til en afgørelse »allerede inden for de næste tre-fire måneder«. »Der er brug for at få klarhed i en fart, så vi kan få genetableret regelsættet. Det kan vi ikke vente to år på«, siger han. Proceduren under pres Ligesom eurokommissær Pedro Solbes' talsmand, Gerassimos Thomas, gjorde ved offentliggørelsen af kommissionens beslutning, så understreger Poul Nielson, at det kun er selve beslutningsproceduren, kommissærerne klager over. Det er ikke, fordi kommissionen ikke kan få øje på problemer med de stramme budgetregler i en økonomisk nedgangstid, hvor der kan være behov for investeringer og skattelettelser for at hjælpe opsvinget på vej. »Vi har aldrig ment, at stabilitetspagten var den højeste visdom. Det har kommissionens formand også sagt tidligere. Men det er ikke den rigtige vej at lade regeringerne bryde reglerne. Krisen ville bare blive værre og dybere, hvis vi ikke gjorde noget«, siger Poul Nielson. Mere fleksible regler Den danske kommissær forklarer, at kommissionen hellere end gerne ville have foreslået mere fleksible regler for længst, hvis der havde været stemning for det blandt de europæiske regeringer. »Det har bare slet ikke været tilfældet. Der har ikke lydt én eneste opfordring, tværtimod har tyskerne sagt, at reglerne skal stå fast. Så må vi også forsvare dem for at undgå, at EU ryger ud ad en tangent, hvor alt bliver besluttet på må og få. Hvor de små ingen indflydelse har, og de største vinder hver gang«, siger Nielson.