Efterårets massive kampagner fra pensionsbranchen og indførelsen af de afdragsfrie lån til boligejere - med deraf følgende luft i økonomien - har ikke fået danskere til at øge indbetalingerne til en privat pensionsordning voldsomt. Til gengæld er der vækst i firmaordningerne, hvor virksomheder indbetaler for deres medarbejdere. Stabilt niveau Pensionskoncernen Danica vurderer, at årets samlede indbetalinger fra private ligger på niveau med året før. »Men her de sidste dage før nytår har vi har haft pæn tilstrømning af folk, der både har ringet og er mødt op i hovedkontoret i Lyngby med penge, som de gerne ville skyde ind på en privat opsparing i sidste øjeblik«, fortæller direktør Jesper Winkelmann fra pensionskoncernen Danica. Selv om skattefordelen er mindsket efter pinsepakken, er der stadig et fradrag at hente, som bliver størst muligt ved at betale op til loftet på en kapital- eller ratepension. Heftig aktivitet i december Storbanken Nordea har på samme måde mærket heftig aktivitet i filialerne i den seneste måned, men afdelingsdirektør for investering og pension Ole Stæhr forventer for året som helhed kun en stigning på nogle procent i indbetalingerne til private pensionsordninger sammenlignet med 2002. »Det er nok den vækst, vi skal vænne os til«, siger han. Markedsføringsmæssigt har pensionsbranchen ellers ikke ligget på den lade side i det forløbne år. Vågn op! Især Danica har med tv-reklamer forsøgt at overbevise danskerne om, at der skal lægges langt flere kroner til side, hvis ikke alderdommen skal blive en trist affære. Jesper Winkelmann mener da også, at markedsføringen - som han kalder en vågn op-kampagne - har haft stor effekt hos virksomhederne, der har pensionsordning som en del af lønpakken for de ansatte. »Beslutningstagerne har også fået øjnene op for, at der skal indbetales mere. Der er pæn vækst på firmasiden, og en del af vores virksomhedskunder har forøget deres bidrag med 2 til 4 procent af lønnen«, siger Danicadirektøren. Øgede indbetalinger fra virksomhedsordninger på bekostning af private opsparinger er generelt for branchen. »Det hænger også sammen med, at pensionsordninger ikke længere er noget, man laver af skattemæssige årsager, men fordi man har et behov for at spare op. Så vores kunder vælger frivilligt at øge den del af bidraget, de selv betaler som led i en ordning på arbejdspladsen«, siger marketingchef Claus Hansen fra PFA Pension. Milliarder til boligejere De afdragsfrie lån, som blev indført i oktober, har allerede frigjort milliarder af kroner blandt boligejerne. Men selv om pensionsbranchen har slået på tromme for muligheden for at bruge pengene til opsparing, kan den endnu ikke mærke effekten. »De afdragsfrie lån giver et potentiale for ekstra indbetalinger på et stort trecifret millionbeløb for hele branchen. Og det skal nok vise sig i de kommende år. Lige nu bruger folk pengene til at betale den værste gæld væk fra døren«, mener Jesper Winkelmann.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























