Specialarbejderforbundet SiD er trukket i arbejdstøjet for at forhindre, at den forestående EU-udvidelse bliver en katastrofe for dets medlemmer. Hidtil har illegale arbejdere i højere grad været en sag for politiet. Men fra maj kan borgere i de ti nye EU-lande legalt komme til Danmark og søge arbejde. Derfor bliver det et stort arbejde for fagforbundet at sørge for, at reglerne for de nye EU-borgere bliver overholdt. »Vi er i gang med at forberede vores folk i lokalområderne, så de på kontroller bliver bedre til at afgøre, hvem der har lov til at arbejde her. Der vil være en masse polakker og baltere, der kommer herop uden aftale med en arbejdsplads. Derfor byder fremtiden på større opsyn med, om løn og arbejdsmiljø er i orden. Østeuropæere har før lavet fiktive lønsedler, så det ser ud, som om de er ansat på overenskomst«, siger Ole Christensen, forretningsfører i SiD. Selv om det kræver øgede kontrolopgaver for SiD, er forbundet tilhænger af den aftale, som regeringen og Folketingets partier, undtagenDansk Folkeparti og Enhedslisten, vedtog i sidste måned. Aftale om udvidelsen Aftalen gælder for en overgangsperiode på fem år. I denne periode skal de nye EU-borgere have et fuldtidsjob på danske vilkår, før de får opholds- og arbejdstilladelse. Man har seks måneder i Danmark til at søge job. Kommer jobbet i hus, skal arbejdstilladelsen være i orden før første arbejdsdag. SiD er ikke i tvivl om, at der skal handles hurtigt, hvis forbundet skal kunne løfte opgaven. »Vi har simpelthen ikke noget valg. Når man ser på antallet af illegale arbejdere i Danmark nu, er vi ikke i tvivl om, at der vil komme mange efter EU-udvidelsen. De nødvendige ressourcer skal findes, ellers kan vi ikke overleve som fagforening«, siger Ole Christensen. Fortjener en chance Dansk Folkeparti var som det eneste parti interesseret i at benytte en overgangsordning, der kan begrænse østlandenes adgang til det danske arbejdsmarked i op til syv år. Men både Træ-Industri-Byg (TIB) og RBF mener, at den løsning er dårlig. »Hvis vi havde lukket landet i syv år, ligesom Tyskland vil gøre, ville vi have set et endnu større gråt marked i Danmark. Nu er østlandene kommet med i EU, og så kan vi ikke tillade os at behandle dem som andenrangsborgere«, siger Aage Jensen, næstformand i Restaurationsbranchens Forbund, RBF. »Vi tror ikke, at vi bliver oversvømmet af østeuropæere, og derfor er vi positive for, at grænserne bliver åbnet - så længe det blot foregår på danske vilkår«, siger næstformand i TIB Johnny Skovengaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen