København-Bangkok, pris: 8.195 kroner. København-Bangkok, pris: 7.200 kroner. Forvirret? Det er ikke så mærkeligt. Prisen dækker nemlig over samme rejse hos det nationale thailandske flyselskab Thai Airlines. Eneste forskel er, at det første beløb er den pris, en dansk statsborger skal betale, mens en thailænder slipper med den lavere billetpris. En lang række fly- og rejseselskaber tilgodeser folk med bestemte nationaliteter. Thai Airlines skærer næsten 1.000 kroner af prisen for thailændere, der bor i Danmark, mens Pakistan International Airlines, PIA, giver 500 kroner i rabat for herboende pensionister og studerende med pakistansk pas. SAS leger med Også skandinaviske SAS har eksklusive rabatordninger forbeholdt folk med dansk, norsk eller svensk statsborgerskab. Ordningen hedder 'Fly Home Club, og giver nedslag i prisen for skandinaver, der bor i eksempelvis Italien, Spanien eller Holland. Rabatterne grænser til at være diskrimination, mener flere eksperter: »Der er selvfølgelig ingen rimelighed i, at en person med italiensk statsborgerskab skal betale mere for en flybillet end en dansker«, siger centerleder Niels-Erik Hansen fra Dokumentation- og Rådgivningscenter om Racediskrimination. Han bakkes op af næstformand i Nævnet for Etnisk Ligestilling Christian Horst: »Det virker jo som åbenlys diskrimination, at man fravælger folk på grund af nationale præferencer. Man kan forestille sig et ramaskrig, hvis man lavede en lignende skelnen mellem mænd og kvinder«, siger Christian Horst. Etniske priser Den norske avis Verdens Gang har fundet lignende ordninger hos luftfartsgiganter som Lufthansa, KLM og Singapore Airlines. Hos flere af selskaberne går ordningerne under navne som 'etnisk pris' eller 'besøg familien-pris'. SAS' danske salgschef, Palle Kristensen, kender godt til de kontroversielle rabatter. Alligevel finder han dem ikke diskriminerende: »Flyselskaberne gør det jo for at tilgodese et bestemt kernesegment og bestemte kernekunder. For Thai Airways er thailændere kernesegmentet, og for os er det skandinaver«. Hvordan ville du have det, hvis du skulle til Thailand og måtte betale 1.000 kroner mere end thailænderen ved siden af dig i flyet? »Man kan måske godt sætte spørgsmålstegn ved det etisk korrekte i den type rabatter. I vores eget tilfælde har vi dog oprettet en forening, som man skal være medlem af, før man kan få rabat. Det synes jeg er noget andet, end at man giver lavere priser, blot fordi den rejsende har en bestemt nationalitet«, siger Palle Kristensen. Ifølge Niels-Erik Hansen er der imidlertid intet ulovligt ved ordningerne. »Det er desværre ikke omfattet af loven om etnisk ligestilling, der udelukkende fokuserer på etniske og racemæssige tilhørsforhold. Men det retfærdiggør naturligvis ikke, at man forskelsbehandler på grund af statsborgerskab«, siger Niels-Erik Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























