Når første dag i aktivering nærmer sig faretruende på kalenderen, stiger mange lediges evne til at finde et job. Det er paradoksalt nok derfor ikke selve aktiveringen, der får flest folk i arbejde, men udsigten til at blive aktiveret. Det viser en ny undersøgelse, som to økonomer fra Aarhus Universitetet har lavet baseret på tal fra cirka 200.000 ledige. Skræmmeeffekten Undersøgelsen dokumenterer, at selv om chancen for at få et job falder måned for måned, stiger folks evne til at finde et job meget kraftigt, lige inden aktiveringsperioden træder i kraft efter et års ledighed. Det skyldes den såkaldte motivationseffekt - eller slet og ret: skræmmeeffekten. »Det er især de stærke ledige, som, hvis de bliver presset lidt med udsigt til aktivering, godt kan finde et job selv, i stedet for at tage den lidt mere med ro og måske tage en lang sommerferie«, siger den ene af forskerne bag rapporten lektor Michael Svarer. Kan bruges bevidst Han mener, at undersøgelsen kan give dem, som skal hjælpe ledige tilbage i arbejde - kommunerne og arbejdsformidlingen - et fingerpeg om, at aktivering kan bruges bevidst til at skubbe folk i gang igen. »Man skal selvfølgelig ikke straffe dem, der ligger ned. Men man skal samtidig sikre sig, at folk ikke udnytter systemet. Derfor vil det være effektivt i højere grad at sige til folk, der ikke har fået et job inden for et halvt år, at 'vi har et dejligt projekt her i Rold Skov, hvor der er noget plast, der skal samles op'«, siger Michael Svarer. AF kender fænomenet Regionschef i Storkøbenhavns Arbejdsformidling Birger Stein Christensen har ikke læst undersøgelsen og vil derfor ikke kommentere de konkrete konklusioner. Men han forklarer, at motivationseffekten ikke er et ukendt fænomen på arbejdsformidlingen. »Nogle vælger at tage en uddannelse på SU, når aktiveringen nærmer sig - eller det kan det være aktiveringen, som er med til, at folk får øjnene op for at søge mere bredt«, forklarer han. Fra 1. januar 2003 behøver ledige over 30 år ikke sige ja til aktivering det første år - for unge under 30 år er det kun det første halve år. I stedet skal den ledige til møde med arbejdsformidlingen eller kommunen mindst fire gange om året, hvor det tidligere var nok med et enkelt møde. Samtaler flytter noget Birger Stein Christensen erkender, at motivationseffekten sandsynligvis ville få folk lidt tidligere i arbejde, hvis aktiveringen trådte i kraft før, men han mener, at kontaktforløbene kan være med til at skabe samme effekt. »Alene det, at man skal til en samtale om sin situation gør, at man får kigget op og set sig om efter nogle muligheder på eget initiativ«, forklarer han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Wegovy, jeg slår op
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























