Finansminister Thor Pedersen (V) afviser reformer og mener, at velfærdssamfundet sagtens kan bevares og udbygges uden indgreb i efterløn og dagpengesystem. »Jeg forstår ikke den form for masochisme, der fører til, at man tror, at reformer skal gøre ondt for at virke. Man bliver jo ikke rask af at hugge en arm af. Den reform, vi har allermest brug for, er at få flere indvandrere i arbejde, og den gavner alle«, siger Thor Pedersen til Jyllands-Posten. Dermed affejer ministeren kravet fra regeringspartneren Det Konservative Folkeparti og økonomiske eksperter om reformer. Finansministeren henviser til, at hvis indvandrere arbejdede ligesom den gennemsnitlige befolkning, ville staten uden videre 'tjene' 32 mia. kr. om året. Tilfredshed med Velfærdskommissionen Reformer af velfærdsordningerne kan dog meget let blive et tema i valgkampen op til næste Folketingsvalg, og politikerne på Christiansborg svigter vælgerne, hvis de stikker hovedet i busken og ikke åbent vil diskutere behovet for velfærdsreformer. Det siger De Konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller til Ritzau. »Jeg håber ikke, at de politiske partier låser sig fast endnu engang, så der ikke kan gennemføres noget som helst. Både Venstre og Socialdemokraterne må opgive deres strudsepolitik og komme ud af busken«, siger Pia Christmas-Møller. Hun er meget tilfreds med den køreplan, Velfærdskommissionen har lagt for løbende offentliggørelse af sit arbejde både i 2004 og 2005. Også De Radikales leder, Marianne Jelved er svært godt tilfreds med Velfærdskommissionens plan. »Det lyder som en god disposition, og det er godt set i forhold til den folkelige debat. Det er en fordel, at der kan diskuteres reformer af velfærdssamfundet i en valgkamp«, siger Marianne Jelved.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























