Regeringens olieaftale med A.P. Møller - Mærsk kom tirsdag under hård beskydning fra en stribe eksperter på Folketingets høring om den nye aftale. Skytset blev især rettet imod den såkaldte kompensationsklausul, som sikrer A.P. Møller - Mærsk og dets to partnere, Shell og Chevron-Texaco, mod forhøjelser af olieskatten helt frem til 2042. Socialdemokraterne tæt på nej til aftale Kritikken var så hård, at alt nu peger på, at Socialdemokraterne på et gruppemøde i dag siger nej til aftalen. »Jeg mente allerede før høringen, at kompensationsaftalen var dybt problematisk. Efter høringen fremtræder aftalen betydelig mere problematisk«, sagde Socialdemokratiets energiordfører, Svend Auken. Eksperter advarer mod lang beskyttelse af rederi Høringens tre skatteeksperter advarede alle imod den lange beskyttelse af A.P. Møller - Mærsk. »Oliesektoren har gennemgået kolossale forandringer de foregående 40 år, som man ikke kunne forudse i 1962. Hvorfor skulle man kunne det nu«, lød det retoriske spørgsmål fra den norske olieekspert Diderik Lund fra Oslo Universitet. Mange uklarheder i aftale Problemet bliver ikke mindre af, at kompensationsaftalen indeholder en lang række uklarheder, påpegede Søren Rasmussen, der er leder af skatteafdelingen hos Deloitte & Touche. »Kompensationsaftalen er meget svær at forstå. For ikke at sige uforståelig«, sagde Søren Rasmussen, med henvisning til at A.P. Møller - Mærsk har vide muligheder for at tolke aftalen til selskabets fordel. Aftalen ukendt vestlige lande Dertil kommer, at lignende aftaler er nærmest ukendte i vestlige lande. »Vi kender kun lignende aftaler fra meget ustabile lande. Eksempelvis Georgien og Kasakhstan«, påpegede lektor i energiret Anita Rønne, Københavns Universitet. Et socialdemokratisk nej til aftalen er ikke nok til at vælte den. Men et socialdemokratisk nej skaber til gengæld usikkerhed om, hvad der sker med aftalen, hvis partiet igen kommer til regeringsmagten.