De gamle enkeltskrogede olietankere skal ud af dansk farvand. Derfor vil Danmark forsøge at presse Rusland til at vige uden om et smuthul, som Kreml for en uge siden fik presset igennem i en ny international aftale om stop for transport af tung olie i de udskældte skibe. Løfte fra minister Det lover erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K). Han vil inden jul skrive til sin russiske ministerkollega og appellere om, at Rusland afstår fra at benytte sig af undtagelserne i aftalen. »Jeg vil også på ny tage sagen op med EU-kommissionen for også ad den vej at lægge pres på Rusland«, siger Bendt Bendtsen. Endelig vil han rejse sagen i HELCOM, som er østersølandendes samarbejdsforum mod forurening fra skibe. På trods af, at FN's søfartsorganisation, IMO, netop har vedtaget, at det fra 1. april 2005 skal være slut med at sejle sort, klistret olie rundt i udslidte enkeltskrogede tankere, risikerer Danmark fortsat at skulle lægge vand til de farlige olietransporter. Rusland fik kattelem Rusland fik således held til at indføre en kattelem til fortsat at transportere sin olie i skibe af samme type som 'Prestige' og 'Geroi Sevastopolya'. Dansk Folkeparti kræver en forklaring fra Bendt Bendtsen på, hvorfor russerne fik lov til at udhule aftalen. »Det er en alt, alt for ringe aftale, de danske forhandlere er kommet hjem med. Det er helt uholdbart, at de gamle enkeltskrogede tankere fortsat kan pendle igennem de snævre danske farvande«, siger partiets miljøordfører Jørn Dohrmann. Minister tilfreds med aftale Bendt Bendtsen er ellers glad for, at det efter flere års pres lykkedes at få en aftale i stand med de 160 IMO-lande. »Det er med tilfredshed, at vi kan se, at IMO har vist imødekommenhed over for EU´s og dermed også de danske ønsker om at få skærpet reglerne om transport af tung olie«, siger ministeren. Han forklarer, at der på globalt plan var enighed om at give mulighed for dispensation »for at sikre olieforsyninger til andre regioner og for at få en global løsning om en hurtig udfasning af enkeltskrogede tankskibe«. Han hæfter sig ved, at samtlige EU-lande plus de kommende medlemmer har tilkendegivet, at de ikke vil gøre brug af undtagelserne. S Frygter at blive snydt Hverken Jørn Dohrmann eller Socialdemokraternes søfartspolitiske ordfører, Niels Sindal, tror længere på, at de enkeltskrogede skibe kan fjernes ved diplomatiets hjælp. Begge er de enige om, at det ikke er et spørgsmål om, men hvornår der sker en oliekatastrofe i Danmark. »Hver gang vi har prøvet at blive enige med Rusland ad diplomatisk vej, er vi blevet snydt«, siger Niels Sindal: »Derfor nærmer vi os det punkt, hvor vi må sætte os sammen med de øvrige lande og kigge på, om det ikke er tid til at prøve en anden vej, for eksempel via sanktioner. Vi må fortælle Rusland, at hvis ikke vi kan blive enige her, jamen så er der andre ting, som vi heller ikke kan blive enige om. Det tror jeg ikke, Rusland vil kunne lide«. DF: Sanktioner en mulighed Jørn Dohrmann mener, at hvis det internationale pres mod Rusland endnu en gang ikke fører noget med sig, bør Rusland rammes med handelssanktioner eller pålægges ekstra told for at få lov at sejle med de udskældte skibe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.