De findes. De er kvalificerede. De foregående tre år er der blevet knap 23.000 flere af dem. Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. Men staten er ikke meget for at ansætte dem. Det viser den seneste opgørelse fra Personalestyrelsen fra november i år. De sidste tre år er antallet af indvandrere og efterkommere steget én promille til 2,3 procent af ministeriernes godt 153.000 arbejdspladser. Finansministeriets mål er 3,5 procent etniske minoriteter med udgangen af i år. Kun fire ud af 19 ministerområder inklusive DSB lever i dag op til det mål. De magre resultater kan læses på Personalestyrelsens hjemmeside under overskriften: 'Det går fremad med integrationen på de statslige arbejdspladser'. Står sløjt til »De nye tal er en nyhed, fordi der er meget stor interesse for området. Alt andet lige er der jo tale om en fremgang på et svært felt«, siger kontorchef Lone Retoft fra Personalestyrelsen. Kommunikationsrådgiver Henrik Byager tager sig til hovedet. »Der er tale om en østtysk propagandatilgang til information«, siger han. Personalestyrelsen forsøger at dække over, at det i realiteten står særdeles sløjt til med integrationen i ministerierne, mener Henrik Byager. »Staten vil ses som frontløber på området og griber derfor til promiller i håb om, at pressen taler om en beskeden fremgang«, siger han. Tallene fra Personalestyrelsen afslører desuden store forskelle mellem ministerierne. I top ligger Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med henholdsvis 6,9 og 4,6 procent indvandrere og efterkommere. De etniske minoriteter bliver typisk ansat i ufaglærte job som rengøringsassistenter, vagtpersonale, kantinemedarbejdere samt kontor- og servicepersonale. Bundplacering I bund ligger Kirkeministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, hvor kun omkring en halv procent af de ansatte er indvandrere og efterkommere. »Det er menighedsrådene, som har kompetencen til at ansætte gravere, kirkebetjente og rengøringspersonale. Derfor har Kirkeministeriet kun en indirekte mulighed for at styre det her område«, siger Lone Retoft. Bundplaceringen for de tre ministerområder har ikke ændret sig de sidste tre år. Tilsammen beskæftiger Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Kirkeministeriet knap 50.000 mennesker eller omkring hver tredje af de statsansatte. »De etniske minoriteter er kvalificerede til jobbene. Ministerierne er også meget velvilligt indstillede, men traditionen med at ansætte ligesindede spiller stadig en stor rolle i nogle ministerier«, siger Lone Retoft. Traditionen tro Forsvaret er ramt af fordomme blandt indvandrere. Derfor søger de ikke stillinger i forsvaret, forklarer kontorchef Peter Wass fra Forsvarsministeriet. »Meget få søger os. Formentlig fordi mange af dem har uheldige oplevelser med uniformerede, statslige organer. Vi lider af en slags omvendt fordom blandt indvandrere«, siger han. Afdelingschef Johan Reimann fra Justitsministeriets administrationsafdeling peger på tre vilkår, som gør det vanskeligt at ansætte indvandrere i politiet, kriminalforsorgen og ved domstolene. »Vores mange tjenestemandsstillinger kræver dansk statsborgerskab. Vores etatsuddannelser kræver unge folk. Og så fordrer mange af vores job danskkundskaber ud over niveauet for eksempelvis en buschauffør eller rengøringsassistent«, siger han. Set i det lys klarer Justitsministeriet sig ganske godt, mener Johan Reimann.