I takt med ledigheden stiger arbejdsløses villighed til hvad som helst. Forsøgene går fra tusindvis af kroner i dusør for et job til tilbud om at arbejde gratis eller underbetalt i uger eller måneder. Antallet af uopfordrede ansøgninger vokser Samtidig vokser antallet af uopfordrede ansøgninger, viser en rundringning til 16 af landets største virksomheder, som Politiken har foretaget. Og slagtilbudene på arbejdskraft lander langtfra kun hos virksomheder i tv-, film- og musikbranchen, som traditionelt har lukreret på alt for mange drømmere til alt for få job. »Vi har cirka en gang om måneden oplevelser, hvor folk siger: Jeg er verdensmester, giv mig tre uger til at vise det - til gengæld vil jeg arbejde gratis«, siger Niels Mølby, HR-konsulent i Dansk Supermarked der ejer Føtex, Bilka og Netto. Nej til gratis arbejde Dansk Supermarked takker nej, det samme gør TDC, Skandinavisk Tobakskompagni, B&O og Carlsberg. »Folk ringer og siger, at de vil arbejde gratis i et halvt år, men det kan vi jo ikke gøre. Juridisk må vi simpelthen ikke«, siger Human Resource Manager i Skandinavisk Tobakskompagni Morten Baagø. Gratis eller underbetalt arbejdskraft strider mod overenskomstaftalerne mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Men desperationen hos især nyuddannede akademikere er så stor, at nogle blæser på reglerne, bekræfter repræsentanter for de studerende på Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Ansøgninger i tomme ølflasker I september var ledigheden for dimittender fra sommeren 2003 på 42,8 pct. »Kreativiteten er stor og desperationen til at tage og føle på. Men det er bekymrende, hvis folk går uden om reglerne. I stedet burde de ledige og virksomhederne udnytte de nye muligheder for arbejdspraktik«, siger chefkonsulent i Akademikernes Centralorganisation Jens Christian Stougaard. Originale eksempler er ansøgninger i tomme ølflasker og sågar i et udpustet æg, en tegneserie med jobsøgeren som hovedperson, og en mellemstor papkasse omfabrikeret til en cigaretpakke. Om det virker, er en anden sag. »Om man så sender sin ansøgning i et DC10-fly, er det ikke dét, der afgør, om man kommer til samtale. Kan man ikke tilbyde andet, går den altså ikke«, siger chefkonsulent hos Coop Danmark Claus Kjeldsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























