En masse indespærret energi. Sådan beskriver 26-årige Kristian Grønbech følelsen af at sidde både med et glimrende CV og en nyerhvervet titel som civiløkonom, uden at nogen af delene har skaffet ham et job - alene fordi der er for mange af hans slags til for få job. »Jeg kunne sagtens forestille mig at arbejde gratis for en virksomhed, bare for at komme i gang. Det er frustrerende at gå i skole så mange år og have fået så mange kompetencer undervejs uden at kunne bruge det til noget«, fortæller han. Flere er klar til at arbejde gratis Som Politiken tidligere har beskrevet, er han ikke den eneste, der er klar til at arbejde gratis eller ganske billigt for på den måde at klemme sig ind på arbejdsmarkedet. En række af de største danske virksomheder har således oplevet at blive tilbudt ulønnet arbejdskraft. Men formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, advarer mod at bruge den slags metoder til at få et job - selv om hun udmærket kan forstå, at det især for de nyuddannede kan være fristede. »Ikke mindst på det trængte akademiske arbejdsmarked, især humanisternes, er desperationen stor. Men dumping af prisen på arbejdskraften skaber ikke flere job i sig selv, kun øget pres og dårligere vilkår for dem, der er i job«, siger Ingrid Stage. Magsitre hårdt ramt af ledighed Magistrene er blandt de hårdest ramte af ledighed, og foreningen kender masser af eksempler på folk, der arbejder gratis i bistandsorganisationer og sågar i ministerierne. Arbejdsløsheden blandt højtuddannede er alene inden for det sidste år steget med 26 procent og har dermed nået sit højeste niveau siden juli 1997. Med et nyt selskab dannet i samarbejde med de to andre store akademikerorganisationer, Danmarks Jurist- og Økonomforbund og Ingeniørforening i Danmark, satser Dansk Magisterforening på at øge sin indflydelse på, hvordan højtuddannede kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor har det nye selskab budt ind på Arbejdsmarkedsstyrelsens landsdækkende udbud af jobformidling for højtuddannede. »Mange højtuddannede oplever i dag, at den standardpakke, de får, ikke passer til dem som gruppe. Vi har i organisationerne en meget stor viden om det akademiske arbejdsmarked og vores medlemmer. Den viden vil vi gerne bruge i kampen mod den stigende akademikerledighed, og tilbyde en skræddersyet løsning, der passer til den enkelte, og dermed øge chancen for beskæftigelse«, forklarer Ingrid Stage.