De danske pensionsopsparere får ikke glæde af det spirende økonomiske opsving og de stigende aktiekurser i form af højere afkast på deres opsparing. Torsdag meldte Danica Pension og Topdanmark Livsforsikring - som de to første pensionsselskaber - den såkaldte kontorente for 2004 ud, og den lyder på 4,5 procent efter skat. Det er den samme forrentning, som pensionsopsparerne får tilskrevet i år. Magisk undergrænse Kontorenten gælder for det overvældende flertal af pensionsopsparere, der har deres opsparing i en traditionel rentegaranteret ordning. De 4,5 procent gælder som udgangspunkt for hele det kommende år, men i lighed med de seneste år understreger de to selskaber, at den lovede rente kan justeres, hvis de økonomiske forudsætninger ændres væsentligt. »Det er et forbehold, vi tager med for at være et ansvarligt selskab. Virkeligheden kan jo overraske«, siger administrerende direktør i Danica Pension, Henrik Ramlau-Hansen. En årlig forrentning på 4,5 procent har hidtil været den magiske undergrænse for den årlige kontorente. De fleste pensionsopsparinger, der er oprettet før 1994, har en garanteret rente netop på de 4,5 procent, og selv om flere selskaber argumenterer med, at garantien skal ses over hele opsparingsforløbet og ikke år for år, har endnu intet selskab vovet at gå under de 4,5 procent i et enkelt år. »Det er vores opfattelse, at vi godt kan gå under de 4,5 procent. Bliver det aktuelt - og mener nogen noget andet - så må det i givet fald afgøres som et civilt søgsmål med udgangspunkt i kundens konkrete kontrakt«, siger Henrik Ramlau-Hansen. »Fin rente« Både administrerende direktør Christian Sagild, Topdanmark Livsforsikring, og Henrik Ramlau-Hansen, mener, at kontorenten på de 4,5 procent i 2004 er en »fin« rente, når man tager det lave renteniveau i samfundet i betragtning. »Man skal huske på, at renten på en tiårig statsobligation i øjeblikket er på 4,6 procent, og at mange boligejere i næste måned vil få refinansieret deres rentetilpasningslån til en rente omkring 2,5 procent. Så i den sammenhæng er en kontorente på 4,5 procent efter skat en fin kontorente«, siger Henrik Ramlau-Hansen. Christian Sagild mener, at kontorenten skal ses i lyset af Topdanmark Livforsikrings heldige investeringer i den forløbne del af året. »Alene i de første tre kvartaler i år har vi haft et samlet afkast på vores investeringer på 7,2 procent Denne stærke position betyder, at vi kan fastholde kontorenten på 4,5 procent i 2004 på trods af det generelt lave renteniveau«, siger Christian Sagild. Reklame for unit link Når pensionsbranchen ikke er i stand til at give højere kontorenter på de rentegaranterede ordninger, skyldes det ifølge deres egne forklaringer, at stramme offentlige regler forhindrer dem i at investere en større del af de opsparede midler i aktier. Danica Pension benytter derfor også lejligheden til at slå på tromme for de såkaldte unit link-ordninger, hvor folk kan vælge en større aktieandel end i de rentegaranterede ordninger. Unit link-ordningerne er som udgangspunkt uden nogen form for garanti, men der findes dog også varianter, der sikrer, at opsparerne ikke kan miste de penge, de selv har indbetalt. »Vi gør opmærksom på, at kunderne har to valgmuligheder. De rentegaranterede ordninger og unit-link. Så kan de selv vælge. I øjeblikket kan vi se, at næsten en tredjedel af alle nytegninger er unit link«, siger Henrik Ramlau-Hansen. I årets første ti måneder har Danicas ordning 'Middel Risiko' givet et afkast på 11,4 procent. Med til historien hører dog også, at denne unit link-ordning sidste år gav et tab på cirka 12 procent.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Købet er ikke bare en konkret aftale. Det er også et tydeligt signal til amerikanerne
-
Priserne er næsten larmende lave på byens bedst beliggende restaurant
-
Han står klar med en pakket kuffert, mens chefen ydmyger ham: JD Vances popularitet i USA rasler ned
-
Man troede ellers lige, at historien om Dennis Knudsen ikke kunne blive mere vanvittig
-
Fra Facebook-oprør til partisoldat: Nyvalgt V-politikers kurskifte vækker undren på højrefløjen
-
Serien kaldes et »foruroligende mesterværk«. Nu har den premiere i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Jon Stephensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Sofie Nøjgaard Fogtdal
Serie



























