Koncernledelsen i den svenske erhvervsgigant Skandia er kommet under heftig kritik for at give sig selv lønstigninger for samlet set tre milliarder svenske kroner (2,4 milliarder danske kroner), og det selv om Skandia siden 1996 har tabt 2,3 milliarder kroner (1,8 milliarder kroner). Det er det svenske nyhedsbureau TT og Sydsvenska Dagbladet, der oplyser de store beløb, som er beregnet med hensyn til aktiekursernes udvikling på børserne i løbet af de syv år. Sveriges statsminister, Göran Persson, har kritiseret ledelsen og opfordret til tilbagebetaling. Fire chefer sidder stadig i Skandia Fire af de 11 topchefer, som har fået bonusserne, sidder stadig i ledelsen ifølge avisen Dagens Industri. Lønstigningerne var begrundet i forventede overskud på bundlinjen. Det blev ikke til noget, og Sydsvenskan betegner på den baggrund koncernledelsens handlinger som "selskabsplyndring". »Eftersom det handler om beløb, som overstiger koncernens samlede overskud i løbet af en syvårsperiode, er det udbetalinger i en klasse, som udfordrer koncernens eksistens«, skriver avisen. Ifølge Sydsvenska Dagbladet har Skandia-koncernens nuværende bestyrelsesformand, Bengt Braun, ikke ønsket at lade sig interviewe, men han har besvaret nogle e-mail-spørgsmål, hvoraf fremgår, at "jeg er overbevist om, at Skandia er et i helt igennem sundt foretagende med en vigtig rolle i svensk samfundsøkonomi". Svenska Dagbladet skrev fredag, at Brauns fremtid som bestyrelsesformand er på spil, fordi han havde denne titel, da bonusserne blev udbetalt. ABB-topchef måtte betale tilbage I marts 2002 måtte den tidligere topchef for den svensk-schweiziske koncern ABB Percy Barnevik tilbagebetale et beløb, der svarer til 450 millioner danske kroner til ABB, mens han beholdt, hvad der svarer til 290 millioner danske kroner. Beløbene var givet som pensioner og andre frynsegoder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























