Vælgerne kommer til at vente helt frem til 2005 med at få besked på, hvem der havde ansvaret for, at skattehullet på et trecifret millionbeløb ikke blev lukket. Så tidskrævende er opgaven for den undersøgelseskommission, der skal kulegrave, hvem der vidste hvad hvornår i TDC-sagen. Lang procedure Embedsfolk i Justitsministeriet er allerede gået i gang med at skrive kommissoriet, der skal afgrænse undersøgelsen og præcisere dens opgaver. Når det er sket, formentlig omkring juletid, sendes sagen til orientering i Folketinget, og herefter skal der bl.a. udpeges tre kommissionsmedlemmer samt en udspørger. En landsdommer vil typisk få formandshvervet. Og endelig skal kommissionen have et sekretariat. Ekspert: Mange formelle regler vil forsinke Når så hele apparatet er kommet op at stå en gang i foråret, vil det tage en rum tid at trænge til bunds i sagen og få skrevet rapporten. TDC-sagen vurderes at være mindre omfattende end kommissionsundersøgelse om skandalerne i Farum, men den vi næppe tage under et år, vurderer landets førende ekspert på området. »Med den nye lov om undersøgelseskommissioner er systemet blevet meget mere forkromet end før. Der er mange flere formelle regler, der i sig selv forsinker det. Der kan hurtigt gå et års tid. Jeg tror ikke, det bliver under et år«, siger Jens Peter Christensen, der er professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. To eksempler på ministre der gik Han nævner to eksempler fra nyere tid, hvor ministre er gået i umiddelbar forlængelse af kritik mod dem i en kommissionsundersøgelse. Det drejer sig om tidligere skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 1992 og tidligere statsminister Poul Schlüter i 1993. »Det karakteristiske er, at den pågældende undersøgelse er nået frem til, at der er givet fejlagtige, misinformerende, vildledende oplysninger til Folketinget, og at man mener, at ministeren forstod, hvad han gjorde«, siger Jens Peter Christensen.