Julehandlen er for alvor kommet i omdrejninger, og en tur ned ad Strøget i København er en tidskrævende affære. Ganske langsomt bevæger mængden sig af sted og med frisk månedsløn på lommen skal de første gaver i hus. Men foran Magasin har en lille gruppe taget opstilling i gule jakker og Danmarks aktive forbrugere (DAF) skrevet på ryggen. 'Tankeløst overforbrug' Foreningen er ude og lufte holdninger i anledning af Buy Nothing Day , der markeres i 60 lande. I år har DAF valgt at fokusere på forretningernes køb nu, betal senere -kontokort med høje renter. »De er jo med til at sætte tankeløst overforbrug i system, og vi vil have folk til at tænke over, hvad de køber. Denne dag er anderledes fra andre organisationers indsamlinger, hvor man skal gøre en indsats. I dag er det nok at blive derhjemme og ikke købe noget«, siger kampagneleder, Klaus Melvin Jensen. To fik klippet kortet Han har sammen med de andre taget opstilling foran indgangen med banner og en lille stand, hvor folk kan få klippet deres Magasin-kontokort midt over. I de første tre kvarter tager to kunder imod tilbuddet. Gælden til butikken bliver næppe slettet af den grund, men kortet kan i hvert fald i ikke bruges mere. De færreste, der haster ud og ind af Magasin, kender til Buy Nothing Day , og som en vittig kunde bemærker, »så er der jo ikke noget ved at være aktiv forbruger, hvis man ikke må købe noget«. Dyre Magasin-lån Til gengæld har kunde Erling Andersen hørt om køb ingenting dagen , og han mener, det er et udmærket initiativ. I hånden holder han en pose fra Magasin, og indholdet er betalt kontant. »Jeg låner mine penge i banken, fordi det er alt for dyrt i butikkerne. Jeg havde selv et lån i Magasin, og det tog mig fem-seks år at komme af med«, siger Erling Andersen. En togbillet er et grænsetilfælde Men hvad gør man, hvis man vil væk fra julemylderet og har brug for en billet til S-toget. Må man købe sådan én? »Principielt må man jo ikke. Men det vigtigste er, at man tænker over, hvad man køber næste gang, man er i byen«, siger Klaus Melvin Jensen, der selv har købt klippekort og morgenmad til de aktive dagen før kampagnen for at overholde sit eget budskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























