Årtiers tradition for ensartede lønninger i amter og kommuner er brudt. En kortlægning af lønudviklingen viser, at det i de seneste år har været sjovest at sidde på chefgangen. Lederne er løbet med de største lønstigninger, mens fodfolket har taget til takke med en mere beskeden vækst. Udviklingen er sket, i takt med at det individuelle lønsystem, ny løn, er blevet introduceret i kommuner og amter. »Cheferne har taget godt for sig af de individuelle løntillæg, mens syge- og sundhedspersonalet ikke rigtig har fået noget ud af manglen på arbejdskraft i deres branche«, siger forbundsformand Dennis Kristensen, Forbundet af Offentligt Ansatte. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, siger: »De individuelle løntillæg er blevet brugt til at hæve chefernes løn. De har også været urimeligt lavt lønnet i forhold til det voksende ansvar. De er ikke længere blot faglige ledere, men i højere og højere grad professionelle ledere med ansvar for løn- og personaleforhold. Lønstigningerne til cheferne er også et signal, når der i fremtiden skal rekrutteres nye generationer af chefer«. KL ikke overrasket De voksende lønforskelle overrasker ikke i Kommunernes Landsforening. »Jeg vil ikke forklare det, jeg vil bare konstatere det«, siger formand for lønforhandlingsudvalget, Herlev-borgmester Kjeld Hansen (S). Han beklager udviklingen, men ønsker ikke at gå ind i en diskussion af årsagerne. Billedet er dog ikke helt entydigt, for eksempel har rengøringsfolk været i stand til at stige pænt. Det forklarer forsker Flemming Ibsen med, at Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) har tradition for at forhandle individuelle løntillæg i private firmaer. »Ny løn er et ret nyt system i amter og kommuner, derfor er der begrænsede erfaringer med at forhandle individuelle løntillæg i mange af de offentligt ansattes faglige organisationer«. Kjeld Hansen er inde på lignende tanker. »Sygepersonalet har ikke en lønudvikling, som afspejler den almindelige snak om problemer med rekruttering. Netop for de grupper kan der godt være noget om, at ny løn ikke er fuldt udnyttet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























