Dansk gasmarked på lavt blus

Fra nytår kan de frit vælge naturgasleverandør, men det er så som så med valgmulighederne. Gas til opvarmning koster typisk 15.000-20.000 kroner om året.   Foto: Christian Ringbæk
Fra nytår kan de frit vælge naturgasleverandør, men det er så som så med valgmulighederne. Gas til opvarmning koster typisk 15.000-20.000 kroner om året. Foto: Christian Ringbæk
Lyt til artiklen

Ni selskaber byder sig til som leverandører af naturgas til private forbrugere, der fra nytår frit kan vælge gaskøbmand. Reelt er alternativerne uhyre begrænsede, hvis de danske familier er utilfredse med pris eller service hos deres leverandør. Foreløbig ser det ud til, at kun DONG og Statoil Gazelle vil sælge til villakunder over hele landet. »Nej, vi går ikke ind på privatmarkedet nu, men vi følger det nøje«, siger kommunikationschef Annemette Moesgaard fra Dansk Shell, der er et af de ni selskaber registreret af DONG Transmission på www.gasmarked2004.dk på internettet. Går efter erhvervskunderne Dansk Shell koncentrerer sig om at hverve industrikunder, mens et andet selskab fra listen - Elsam - går efter gasfyrede kraftværker. »Vi vil gerne levere gas til kraftvarmeværkerne og drive dem - primært så vi kan få rådighed over den elproduktion, de laver«, siger informationschef Jørgen Broen fra Elsam, der heller ikke er interesseret i villakunder. Heller ikke Nordjysk Elhandel vil endnu levere gas til villaer - salget starter først, når nordjyderne har fået deres første kontrakt med en industrikunde. »I princippet kan vi godt levere naturgas til private kunder. Vi har sonderet terrænet og fundet det interessant«, siger handelschef Niels Granhøj fra Nordjysk Elhandel. DONG vil sælge gas til hele Danmark Naturgas Midt-Nord og hovedstadens HNG har oprettet et fælles salgsselskab, men det sælger ikke naturgas til andre end de kunder, de har i forvejen. Disse kunder kan fremover købe naturgas på nye kontraktformer - for eksempel med prisloft eller med en fast pris. Naturgas Midt-Nord og HNG har altså ikke tænkt sig at udfordre DONG, der tidligere har købt Naturgas Syd og Naturgas Sjælland og har 100.000 villakunder. Derimod vil DONG ifølge direktør Kurt Bligaard Pedersen sælge naturgas over hele landet. Om DONG for alvor vil konkurrere på prisen med Midt-Nord og HNG, der køber deres gas hos DONG, mangler der stadig håndfaste beviser på. Tilbage er Naturgas Fyn, der som en anden enfant terrible står uden for det gode statskontrollerede selskab. Naturgas Fyn sælger norsk gas sammen med Statoil. »Vi tror, vi kan sælge gas til konkurrencedygtige priser«, siger Torben Haurum, der snart kan kalde sig administrerende direktør for det fynsk-norske selskab Statoil Gazelle. Administrerende direktør Niels Erik Andersen fra HNG Net medgiver, at branchen, der høvler af på en milliardgæld, tøver. »Vi går ikke længere i markedsåbningen, end loven kræver. Inden for lovens rammer vil vi arbejde for, at kunderne opfatter HNG Net og HNG Salg som ét selskab«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her