En test af batterier til mobiltelefoner, som er foretaget af Elektricitetsrådet, førte til, at et af i alt 14 testede batterier brød i brand ved en kortslutning. Det må ikke ske, og derfor betegner rådet batteriet som farligt. Overraskende vellignende Testen blev gennemført, efter at der i udlandet har været uro over eksploderende Nokia-batterier. De 14 testede batterier er alle til Nokia-mobiltelefoner. Fire af dem var uægte, og det var et af disse, der brød i brand. »Det har nok overrasket os mest, hvor let det er at falde over kopiprodukter. Vi kunne ikke skelne dem fra de ægte Nokia-batterier«, erkender ingeniør Torben Rahbek, Elektricitetsrådet over for Ritzau. Vil finde importøren Elektricitetsrådet vil nu forsøge at få optrevlet, hvor de farlige og uoriginale batterier er kommet fra og hvem importøren er. »Vi skal ned til ondets rod og få stoppet tingene ved den danske importør. Sådan plejer vi at gøre med farlige produkter«, siger Torben Rahbek. Der er foreløbig rapporteret om ét eksploderende Nokia-batteri i Danmark. Råd: Problemet er ikke alvorligt Elektricitetsrådet mener på den baggrund ikke, at problemet er alvorligt. Elektricitetsrådet har indkøbt de 14 batterier hos i alt fire forhandlere. De ønsker ikke at oplyse, om de falske Nokia-batterier er købt hos den samme eller forskellige forhandlere, men vil nu undersøge, hvem importøren er. Nokia oplyste i sidste uge, at firmaet alene i år har indsamlet og destrueret fem millioner falske produkter, primært batterier.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce