Folketingets splittelse om Nordsøolien blev fredag yderligere skærpet. Nu kan partierne ikke engang blive enige om, hvilke eksperter der skal optræde på den høring, som skal belyse regeringens aftale med A.P. Møller - Mærsk. Ikke noget om jura og økonomi Flertallet bag olieaftalen afviste at lade høringen omhandle de økonomiske og juridiske aspekter af aftalen. Det er ellers kravet fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, de tre partier, der ikke støtter den. Flertallet ønsker udelukkende at få belyst, om aftalen er i strid med grundloven, og hvilke skattemæssige konsekvenser den såkaldte kompensationsklausul kan få. Det er den del af aftalen, som sikrer A.P. Møller - Mærsk imod forhøjelser af olieskatterne de næste 39 år. S kan ende med at sige nej Flertallets afvisning af Socialdemokratiets ønsker øger sandsynligheden for, at partiet ender med at sige nej til aftalen. Partiets energiordfører, Svend Auken, er stærkt fortørnet over udviklingen. »Det er udemokratisk, at et snævert flertal ikke giver mindretallet adgang til at vide, hvad virkningerne af en aftale er. Vi vil tage sagen op som en principiel del af Folketingets forretningsorden«, siger Svend Auken. Partiet har sammen med SF og Enhedslisten foreslået, at der ud over jura- og skatteeksperterne skulle indkaldes tre økonomiske eksperter, heriblandt den kommende økonomiske overvismand Peter Birch Sørensen. Alibipolitik Hos Venstre kalder energiordfører Kim Andersen oppositionens krav for alibipolitik. »Høringen tilgodeser, hvad Socialdemokraterne bad om i folketingssalen i sidste uge. Nu handler det kun om, at partiet er på vild flugt fra at ville påtage sig ansvaret i en stor og vidtrækkende sag. De leder efter en knag at hænge hatten på, og dér vil de åbenbart bruge høringen i mangel af en substantiel kritik«. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) opfordrer Socialdemokraternes leder, Mogens Lykketoft, til at sætte tingene på plads. »Vi kan ikke blive kloge på, hvad partiet vil. Set i lyset af, at Mogens Lykketoft tidligere har erklæret sig tilfreds med, at staten får halvdelen af Nordsøselskabernes overskud mod de nuværende 40 procent, forstår jeg ikke, hvorfor vi skal trækkes igennem denne forestilling«, siger ministeren. Det lykkedes ikke fredag at få en kommentar fra Mogens Lykketoft.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.