De nye forsikringer med kun en måneds opsigelsesvarsel bliver dyrere end helt identiske forsikringer med den traditionelle opsigelse på et helt år. Det står fast, efter at de fleste selskaber enten har sendt de nye produkter på gaden eller har dem liggende færdige på tegnebrættet. »De, som bliver i selskabet, skal jo ikke betale for, at andre vil hurtigt ud«, siger vicedirektør i Topdanmark Frits Klingenberg. Et krav fra Folketinget Det korte opsigelsesvarsel skyldes et krav fra Folketinget, som inden sommerferien besluttede, at det senest fra 1. juli 2004 skal være muligt at forlade sit forsikringsselskab med 30 dages varsel, hvis man f.eks. finder et billigere og bedre tilbud. Hensigten var at skabe en større mobilitet og konkurrence på forsikringsmarkedet. Forsikringsselskaberne har da også valgt forskellige måder at opfylde kravet på. I den ene ende finder man Lærerstandens Brandforsikring, der blot tager et fast gebyr på 150 kr., hvis en kunde ønsker at komme ud af en forsikring med 30 dages varsel. Gebyret er det samme, uanset om præmien på forsikringen er høj eller lav. »Vi synes ikke, at det korte opsigelsesvarsel er det store problem. Så vi har valgt ikke at gøre så mange krumspring ud af det. Men selvfølgelig må folk selv betale de omkostninger, der er forbundet med det«, siger teknisk direktør Jørn Anker-Svendsen. Dermed har Lærerstandens Brandforsikring valgt den model, som især Forbrugerrådet argumenterede for. Et flertal i Folketinget besluttede dog, at forsikringsselskaberne skulle have lov til at udbyde to ens forsikringer, blot med forskelligt opsigelsesvarsel. Procenttillæg Den mulighed har de store selskaber benyttet sig af. Det gælder f.eks. Codan, som har besluttet at lægge et tillæg på 8 pct. på forsikringerne med det korte varsel. På bilforsikringer er tillægget dog kun på 6 pct. Når Codan har valgt et procenttillæg, skyldes det, at selskabet mener, at prisen på det korte opsigelsesvarsel skal afspejle skadesrisikoen gennem et helt år. Således sker der f.eks. flere skader på biler i vinterhalvåret. Procenttillægget betyder, at en typisk familieforsikring på 1.600 kr. om året bliver 128 kr. dyrere, hvis den tegnes med kort opsigelsesvarsel, mens en bilforsikring på 5.000 kr. bliver 300 kr. dyrere. Opsigelsesfristen hos Codan er på kun 14 dage. Tillæg på 200 kroner Hos Topdanmark har man valgt en model med to ens forsikringer blot med forskellig opsigelse. Tillægget for den korte opsigelse er 200 kroner. »Generelt tror jeg ikke, at interessen er specielt stor. Dér, hvor det kan blive interessant, er f.eks. en ung mand, der køber sin første bil, hvor præmien kan løbe op i 15.000-25.000 kr. Her kan det være klogt at tage det korte varsel, hvis man falder over et billigere tilbud. Taler vi derimod om en hundeforsikring til 229 kr., er det jo knap så interessant«, siger Frits Klingenberg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce