Den danske regering står mutters alene, når EU's landbrugsministre mandag tager fat på en ny runde af forhandlinger om en reform af EU's stærkt kritiserede sukkerordning. Ifølge dokumenter, som Politiken er i besiddelse af, er Danmark det eneste land i EU-kredsen, der kræver en total afvikling af EU's massive støtte til sukkerindustrien. På den modsatte fløj står samtlige andre EU-lande, der enten helt afviser at ændre ordningen eller kun er parate til at foretage gradvise justeringer. Får støtte fra Danisco I dag støttes både sukkerroeavlerne og producenter som danske Danisco årligt med store beløb, samtidig med at konkurrenter fra lande uden for EU har svært ved at sælge sukker til de europæiske forbrugere. Formålet med ordningen har i over tre årtier været at bevare en sukkerindustri internt i EU, selv om det hvide drys kan produceres billigere i blandt andet Brasilien og fattige ulande. »EU's sukkerordning er ét stort støttecirkus for forbrugernes og skatteborgernes regning. Bønderne og sukkerindustrien får garanterede mindstepriser. Samtidig bruges store beløb på at sende EU's overskudsproduktion ud på verdensmarkedet, hvor sukkerprisen kun er en tredjedel af EU's«, siger John Nordbo, talsmand for 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. Danmark vil have liberalisering Når landbrugsministrene mødes mandag, ligger tre muligheder på bordet: At bevare sukkerordningen som den er, nedsætte støtten gradvist eller gennemføre en fuld liberalisering. Danmarks holdning er, at industrien skal liberaliseres fuldstændig over fem år. Samtidig afviser Danmark, at den europæiske sukkerindustri skal have kompensation for tabte indtægter efter en reform. Det skal til gengæld de fattige lande, som EU har et særligt udviklingspolitisk samarbejde med. I dag har disse lande nemlig lov til at sælge sukker til EU's forbrugere og til EU-priser. Svær gang på jorden »Den radikale model, som Danmark ønsker, tror jeg næppe får en let gang her på jorden. Ikke alle lande har dog meldt klart ud endnu. Så jeg vil med spænding lytte til deres holdning på mødet«, siger fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), der ikke regner med at se resultater før anden halvdel af 2004. Kommissionen venter, at nettoudgifterne - heriblandt bøndernes tab - ved en liberalisering bliver cirka 10,4 milliarder kroner. Danmark mener, at omkostningerne vil være betydeligt lavere, fordi mange af de europæiske landmænd kan skifte roerne ud med andre afgrøder. »De vil selvfølgelig ikke få det samme dækningsbidrag som for roerne. Men beløbet fra kommissionen lyder voldsomt«, siger fødevareministeren. Ifølge Politikens oplysninger erkender flere andre EU-lande, blandt andet Tyskland, Sverige og Storbritannien, at der er brug for en reform - ikke mindst fordi EU's sukkerpolitik er under stærkt pres fra lande i Verdenshandelsorganisationen WTO. Flere sydeuropæiske lande i EU-kredsen insisterer dog på at frede sukkerordningen. »Status quo kan under ingen omstændigheder opretholdes. Alene fordi EU i forvejen har lovet alle LDC-landene (de fattigste ulande, red.) fri markedsadgang frem mod 2009. Det vil i hvert fald rykke på prisniveauet«, vurderer den danske minister. Krav fra Folketinget Forklaringen på den markante danske holdning er, at et flertal i Folketinget tidligere på året pressede regeringen til at kræve en fuld liberalisering. I Danisco ønsker man ikke at oplyse, hvor meget koncernen mister, hvis ordningen falder bort. Koncernen er officielt enig i, at der er behov for ændringer i sukkerordningen, og at de fattigste landes sukker skal sikres en vis adgang til EU. »Det er dog vigtigt, at EU ikke går enegang. Stort set al sukkerproduktion i verden er reguleret på den ene eller anden måde. Derfor må vi sikre, at en liberalisering sker i samme takt overalt, så vi får en fair konkurrencesituation«, siger koncerndirektør Mogens Granborg.