Den finske mobiltelefongigant Nokia meddelte torsdag, at i alt 30-40 Nokia-telefoner er eksploderet på grund af overophedede batterier. »Men batterierne var i alle tilfælde uoriginale og billige«, siger Jonas Geust, som er stedfortrædende udviklingschef i Nokia. »Der er lokaliseret over fem millioner af den slags piratbatterier på verdensplan«, siger Geust ifølge Ritzau. Afviser belgisk undersøgelse Han afviste samtidig en undersøgelse, foretaget af den belgiske forbrugerorganisation Test-Aankoop. Organisationens test viste, at der også er risiko for, at Nokia-mobiltelefoner med originalbatterier kan eksplodere, fordi de er uden kortslutningsbeskyttelse. Nokia mener, at Test-Aankoop må have brugt uoriginale batterier ved undersøgelsen. Ny undersøgelse Koncernen har aftalt med den belgiske forbrugerorganisation, at den gennemfører en ny test, hvor den udelukkende anvender Nokia-telefoner med originalbatterier. Jonas Geust siger, at Test-Aankoop har lovet at videregive resultaterne af den nye undersøgelse hurtigst muligt. Det danske Forbrugerrådet er bekymret over udviklingen. »Hvis der er tale om en generel udvikling, er det en meget utryg situation for forbrugerne, der ikke har en kinamands chance for at gardere sig mod de falske produkter«, siger Anders Hjorth Jensen. Han peger på, at Nokia selv har en indlysende interesse i at komme problemet til livs. Ifølge Nokia talsmand Janne Jormalainen vil Nokia i løbet af 2004 gennemføre en oplysningskampagne om Nokia efterligninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager