Regeringens længe ventede plan for bekæmpelse af sukkersyge kommer i elvte time. Det vurderer ledende sukkersygeeksperter og medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der er verdens førende på sukkersygeområdet. Når sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om to uger fremlægger den nye nationale handlingsplan, sker det på et tidspunkt, hvor antallet af danskere med sukkersyge er så højt som aldrig før, og hvor antallet eksploderer i de kommende år. Millioner at spare Med planen øges indsatsen mod diabetes til samme niveau som kampen mod andre folkesygdomme som hjertelidelser og kræft. Der nedsættes en styregruppe i Sundhedsstyrelsen og oprettes et centralt register. Databasen skal gøre det muligt for hospitaler og praktiserende læger i fællesskab at kortlægge sygdommens udbredelse, omkostningerne og antallet af diabetikere i behandling. »Hvis man lavede optimal diabetesbehandling i Danmark kunne man spare 325 millioner kroner om året og samtidig undgå nogle af de amputationer, der bliver foretaget, ligesom færre ville blive blinde«, siger Lars Løkke Rasmussen. »Det centrale i handlingsplanen er at løfte diabetes op som en folkesygdom. At løfte opmærksomhedsniveauet, ligesom det er sket med kræft og hjertesygdomme«, siger ministeren. Novo Nordisk, der har sin hovedforretning inden for diabetesbehandling, mener indsatsen kommer sent. »Hidtil er der ikke sket nok. Det er et alvorligt problem, at Danmark ikke har haft en national handlingsplan. Blandt de lande, vi typisk sammenligner os med, er der mange, der længe har haft en sådan plan«, siger koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen, ansvarlig for Novokoncernens forskning og udvikling. Screening i Sverige Han understeger, at man i Sverige længe har screenet alle i farezonen - altså fedmepatienter og folk med type 2-diabetes i den nærmeste familie. En tilsvarende indsats har man blandt andet i Holland. »Vi ville stå på måtten day one, hvis myndighederne ville indgå et samarbejde med Novo Nordisk om en handlingsplan. Problemet er bare, at hvis vi virkelig sætter ind hos unge mennesker med en effektiv forebyggelse af fedme, så ser vi først nedsættelsen i antallet af diabetespatienter om 30-40 år«, tilføjer Novodirektøren. En af landets førende diabeteslæger, professor Knut Borch-Johnsen, direktør for Steno Diabetes Center i Gentofte, havde også gerne set, at planen var kommet tidligere. »Vi anbefaler som et absolut minimum, at alle personer - uafhængig af alder - med kliniske hjertesygdomme, andre karsygdomme, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesteroltal fremover bliver undersøgt«, siger han. Det er de flere og flere danskere med type 2-diabetes, kendt som 'gammelmandssukkersyge', der bekymrer. Sygdommen opstår typisk på grund af fedme og mangel på motion. Cirka 15 procent af danskerne har forstadier til diabetes. Opdages de i tide, kan de halvere risikoen for at udvikle sygdomme ved hjælp af piller, motion og skrap diæt. Blindhed og nyresvigt Fem procent af befolkningen har allerede diabetes - men halvdelen af dem ved det ikke. Dermed risikerer de at udvikle følgesygdomme som blindhed, nyresvigt og amputationer. Eksperter mener, at det koster op til tre milliarder kroner om året. »Det offentlige kan spare store beløb på at forebygge og sætte ind med behandling af diabetes i god tid. Og det sikrer en langt bedre livskvalitet hos den enkelte diabetiker«, siger Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen, der glæder sig til at se planens indhold. »En national aktionsplan kan blive et stort løft i diabetesbehandlingen herhjemme. Hidtil har vi ikke haft mulighed for at beregne hverken omkostninger eller tempoet i sygdommens udbredelse. I stedet har vi måttet læne os op ad udenlandske tal«, siger Allan Flyvbjerg.