At den nye aftale mellem A.P. Møller-Mærsk og regeringen om Nordsøolien er bedre end den gamle, er de fleste enige om. Til gengæld er der forsat udbredt uenighed om, hvorvidt den, set med samfundets øjne, er god nok, eller om Danmarks største virksomhed og dens to partnere i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), Shell og Chevron-Texaco, får olien for billigt. Sammenligner man med den såkaldte neutrale beskatningsmodel, som Skatteministeriets ekspertudvalg, Kulbrintebeskatningsudvalget, fremlagde i oktober 2001, peger pilen i retning af, at DUC-partnere har lavet en uhyre fordelagtig aftale. Ifølge ekspertudvalgets beregninger ville den neutrale beskatningsmodel, som også de økonomiske vismænd har anbefalet, eksempelvis have givet 6,9 milliarder kroner ekstra i statskassen i 2001, hvis den var blevet indført. Til sammenligning viser Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger, at Bendtsen-modellen kun ville have givet 2,3 milliarder kroner, hvis den havde været indført i 2001. Altså en forskel på 4,6 milliarder kroner. Bruger man de samme tal for årene 2002 og 2003, ville der hvert år have været over tre milliarder kroner ekstra til statskassen. Forskellige modeller Chefkonsulent Nanna Møller fra Økonomi- og Erhvervsministeriet påpeger dog, at der er tale om to forskellige modeller, baseret på forskellige forudsætninger, og at man derfor ikke kan foretage en direkte sammenstilling af de to modeller. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) burde netop den konstatering anspore Økonomi- og Erhvervsministeriet til at gennemregne de to modeller ud fra samme forudsætninger. »Beregningerne fra Skatteministeriets ekspertudvalg indikerede merprovenuer, der var væsentligt højere end dem, der er beregnet for den fremlagte aftale. Jeg ved godt, at beregningerne ikke er direkte sammenlignelige. Men netop derfor burde man have beregnet, hvor meget merprovenu staten kunne have fået, hvis ekspertudvalgets forslag var blevet indført for de eksisterende DUC-felter med virkning fra 1. januar 2004«, siger AE-økonomen Martin Windelin. Indtil videre har ministeriet dog holdt kortene tæt på kroppen. Selv om Folketinget i sin tid bad om at få præsenteret forskellige alternativer, har Økonomi- og Erhvervsministeriet kun regnet på den konkrete aftale. Når det gælder et andet af de centrale spørgsmål, den omstridte kompensationsaftale, er ministeriet til gengæld klar til at løfte sløret. Politikens kilder oplyser, at forhandlingerne med A.P. Møller-Mærsk om den konkrete udformning af aftalen er faldet på plads, og at den dermed kan offentliggøres i dag, mandag. Venter på svar fra S Kompensationsaftalen er afgørende for Socialdemokraternes holdning til den samlede Nordsøaftale. Indtil videre har partiets energiordfører, tidligere energi- og miljøminister Svend Auken, således afstået fra at give en klar udmelding om partiets holdning. »Vi har ikke meget at indvende imod hovedarkitekturen i Nordsøaftalen. Men vi er bekymret for at kompensationsaftalen reelt binder Folketinget på hænder og fødder i hele aftaleperiodens 39 år og dermed forhindrer, at vi kan ændre beskatningen i Nordsøen«, siger Svend Auken. Socialdemokraternes accept af aftalen er ikke afgørende, da regeringen har flertal med støtte fra Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, men anses at være vigtig for A.P. Møller-Mærsk af hensyn til aftalens holdbarhed. Et af de kontroversielle punkter i aftalen er spørgsmålet om en ændring af selskabsbeskatningen. Internationalt konkurrencepres har de seneste år sendt den danske selskabsskat ned fra 50 til 30 procent. Hvis skattesatsen fortsætter ned, vil det spare DUC-partnerne for adskillige milliarder kroner. Et andet spørgsmål er, hvad der sker, hvis olieselskabernes undtagelse for CO2-beskatning ophæves. Det vil der sandsynligvis blive givet svar på mandag.