Første forsikring mod nye karensdage

Lyt til artiklen

Merkonomernes Hovedorganisation kommer formentlig først på banen med et tilbud om forsikring til højtlønnede lønmodtagere, efter regeringen har strammet reglerne for at modtage dagpenge. Nye regler Omkring 600.000 lønmodtagere tjener over 27.700 kr. om måneden. Hvis de bliver ledige, vil de være omfattet af den nye regel om, at løn derover skal afspadseres, inden der udbetales dagpenge. Nu er merkonomernes organisationen gået i gang med at sammensætte en forsikring, der kan dække de op til fem uger uden løn. »Vi har svært ved at forstå arbejdsministerens begrundelser for et indgreb i de højtlønnedes dagpenge ved at indføre op til fem ugers karantæne. Men vi blander os principielt ikke i partipolitik. Vi beskæftiger os med at lave løsninger for vores medlemmer, som sikrer dem fagligt og økonomisk. I dette tilfælde vil vi hurtigt tilbyde en forsikringsordning, så vores medlemmer helt eller delvist kan tegne en dækning, der kan lukke hullet i dagpengene«, siger formand for Merkonomernes Hovedorganisation, Joakim Perk til Ritzau. Tillægsforsikring mod ledighed Merkonomernes Hovedorganisation indførte i sidste uge en tillægsforsikring, der ud over dagpengesatsen sikrer ledige merkonomer op til 20.000 kroner om måneden i op til et år ved ufrivillig ledighed. Farmaceuter og arkitekter har haft muligheden for en tillægsforsikring i årevis. Ved at betale 25 kroner ekstra om måneden kan for eksempel farmaceuter, der blandt andet arbejder med at udvikle medicin, få udbetalt omkring 12.000 kroner om måneden oven i dagpengene, og har på den måde knap 25.000 kroner i tilfælde af arbejdsløshed i et år. Oveni får de tilbudt at tale med en erhvervspsykolog.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her