Hvert år køber Hovedstadens Sygehusfællesskaber mad ind for mellem 80 og 90 millioner kroner. Kød, grønt, brød, kartofler og sygehussaftevand i tonsvis. Og rigtigt mange mælkeprodukter. Hver gang sygehusenes indkøbere bruger 100 kroner på mad, går de 18 kroner direkte ned i mælkemonopolets Arlas kasse. 15 millioner kroner giver det Arla hvert år. Stoppede sødmælksyoghurt Alligevel valgte Arla i maj i år - uden videre - at stoppe med at levere et af de produkter, som mange af de indlagte på sygehusene kan have stor gavn af. »Pludseligt fjernede de bare sødmælksyoghurt i småbægre«, siger cheføkonoma Ellinor Nielsen fra Hvidovre Sygehus. Det var noget skidt. For sødmælksyoghurten er vigtig for mange af de indlagte, fordi den indeholder en god mængde fedt. Men pludselig var al yoghurten i bægre fra Arla blevet erstattet af letmælksyoghurt med mindre fedt, der ikke egner sig til alle. »Det kunne vi ikke være tilfredse med. Til både de underernærede og til små børn er sødmælksyoghurt godt. Det var meget frustrerende for os - for vi kunne jo ikke gå andre steder hen og få yoghurten«, siger Ellinor Nielsen. Køkkenledere gjorde vrøvl På mange af landets sygehuse brokkede køkkenlederne sig højlydt. Og Arla, der sidder tungt på 90 procent af det danske mælkemarked, tilbød derfor sygehusene, at de som alle andre forbrugere kunne få sødmælksyoghurten i helt almindelige en liters-kartoner. Men det var ikke en løsning på problemet for sygehusene, at køre kartoner rundt på rulleborde og hælde op til patienterne. »Kartonerne kan vi ikke bruge i mange tilfælde, for nogle afdelinger har meget høje hygiejnekrav. Og andre bruger ikke så meget«, siger Ellinor Nielsen. Jordbærforlig Helt galt er det dog ikke gået. For efter lange forhandlinger med Arla er sygehusene og mejerimonopolet blevet enige om at genoplive én variant af sødmælksyoghurt i bægre. »Og så må vi bare håbe, at patienterne kan lide jordbær og ikke bliver trætte af den. For de får ikke andet at vælge mellem«, siger Ellinor Nielsen. Torben Christiansen, som er indkøber i Hovedstadens Sygehusfællesskabs (HS) fællesindkøb bekræfter, at Arlas yoghurtsortiment er blevet indskrænket. Men set fra hans stol er det ikke sortimentet, der er det største problem med monopolet: »Ulempen er først og fremmest den manglende konkurrence på prisen. Men der er også fordele ved de store enheder. Vi stiller meget store krav til egenkontrol, herunder sikkerhed og hygiejne. Og det er begrænset, hvem der kan leve op til dem«. For dyrt at lave Når Arla ikke længere kan forsyne Hovedstadens Sygehusfællesskab med de samme produkter, skyldes det, at kunden ikke køber nok, til at det kan betale sig at have en produktionen af sødmælksyoghurt mere. »De fleste forbrugere vil have mere og mere fedtfattige varer. Derfor er vi holdt op med at producere sødmælksyoghurten i bægre. Det er ikke rentabelt. Men jeg synes, at Hovedstadens Sygehusfællesskab skal henvende sig med deres ønsker. Så skal vi nok give en pris på, hvad det ville koste at levere dem«, siger informationschef i Arla-koncernen, Astrid Gade Nielsen. Hun siger dog, at prisen næppe vil være den samme på sødmælksyoghurt, som før Arla fjernede den fra sit tilbud til sygehusene. Der er tale om en kunde, der køber for 15 millioner kroner hos jer. Har I som næsten-monopol ikke en forpligtelse til at sikre de produkter, der bliver efterspurgt - også selv om det er billigere for jer at producere noget andet? »Der er andre, som godt kan lave sødmælksyoghurten. Men der er nok en grund til, at vi tog den ud af produktionen. Det kan ikke betale sig for os at lave så lidt af noget«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























