Arlas irriterende lillebrødre

90 procent af den mælk, som danske køer producerer, ender hos Arla. Og de få små mejerier, der er tilbage, kæmper en hård kamp mod mælkemonopolet.   Foto: Jan Grarup
90 procent af den mælk, som danske køer producerer, ender hos Arla. Og de få små mejerier, der er tilbage, kæmper en hård kamp mod mælkemonopolet. Foto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

De får næppe mange nervøse trækninger på Arlas hovedsæde, hvis man ringer og fremsiger følgende remse: Steensgård, Fanø, Hirtshals, Borup, Thise, Naturmælk, Grambogård, Bornholm og Øllingegård. Det er ellers konkurrenterne - hele klyngen af Arlas mindre søskende i familien af danske drikkemælksmejerier. Men meget fylder de ikke Højest lidt drilleri De fleste er små idealistiske miniatureforetagender, hvis eksistens ikke gør den store forskel for mælkemonopolet Arla, der sælger ni ud af ti kartoner mælk i Danmark. Kun Thise og Øllingegård driller en smule med deres faste aftaler med kvalitetssupermarkederne Irma og Iso. Indtil for nylig var Hirtshals Andelsmejeri også en lidt irriterende efternøler, der havde fået lov til at få lidt plads på hylderne ved siden af Arla hos landets næststørste supermarkedskæde, Dansk Supermarked, der står bag Netto, Bilka og Føtex. Men det er slut nu. Arla har underbudt det lille Hirtshals Andelsmejeri så betydeligt over for Dansk Supermarked, at det ikke har været nødvendigt at spørge Hirtshals, om de kan matche aftalen. Razzia hos Arla Sagen førte til, at Konkurrencestyrelsen tirsdag morgen mødte op hos Arla i Viby J. for at foretage en razzia. Ingen kan eller vil kommentere sagen yderligere, men ifølge Politikens oplysninger går styrelsen kun på razzia, hvis den har en velbegrundet mistanke. Men det er langtfra første gang, Arla er på kant med sine mindre konkurrenter. I Sydjylland havde to økologiske mejerier fået deres mælk ind hos de store supermarkeder. Naturmælk havde fået plads i Coop Danmarks butikker Brugsen, Kvickly og Fakta. Og Økomælk solgte gennem Dansk Supermarkeds butikker. Det er Netto, Føtex og Bilka. Begge var stærkt afhængige af aftalerne med supermarkedskæderne. Men både Naturmælk og Økomælk mistede deres kontrakter til Arla, der tilbød lavere priser. Det er nu et par år siden. Ifølge Coop Danmark har Arla de sidste år ladet mælkepriserne stige utilfredsstillende meget sammenlignet med leverandører af andre varer. De opsagte kontrakter sendte begge mejerier ud i en overlevelseskamp. Økomælk klarede den ikke og lukker helt om et par måneder. Naturmælk er det gået lidt bedre for. Blandt andet på grund af aftaler med DSB's kiosker. Holdt på økologer Et andet af de mere spektakulære eksempler på Arlas slagsmål med sine mindre, små konkurrenter, var, da Arla i 2001 nægtede at lade nogle af koncernens økologiske mælkeleverandører skifte til det lille nordsjællandske mejeri Øllingegård. Ikke fordi Øllingegård var en trussel i sig selv. Mejeriets mælkemængde svarer til cirka en promille af Arlas. Arla har i årevis stået i den situation, at mejeriet havde alt for meget økologisk mælk og derfor blev nødt til at hælde det på almindelige kartoner. For Øllingegård er situation den stik modsatte. Mejeriet har med sine kun ni leverandører alt for lidt økologisk mælk til at kunne forsyne sine kunder med den fornødne mængde økologisk mælk. Derfor var de vældig glade for, at nogle af Arlas leverandører af økologisk mælk, der ikke var brug for hos Arla, ville skifte mejeri. Principielt set havde Arla ret til at forhindre sine leverandører i at flytte. Ifølge vedtægterne kan Arla holde på sine leverandører i en vis periode. Moralsk set var det forkasteligt, mente Øllingegård. Og mange andre. Kritikerne havde lidt svært ved at forstå, hvorfor Arla beklagede sig over al den dyre økologiske mælk, de ikke kunne få afsat, når de samtidig holdt fast på deres økologiske leverandører. Mere forståelse for den sag har Arla fået efterfølgende. I sensommeren i år meddelte koncernen, at antallet af økologiske leverandører skal beskæres betydeligt i de næste år. En kamp om smør Sidste år var det det endnu mindre Fanø Mejeri, der kom op at slås med storebror. Arla har sat sig tungt på magten i brancheorganisationen, Mejeriforeningen. Og foreningen besluttede, at alle producenter af den gamle danske varemærke Lurpak smør skulle betale et markedsføringsbidrag. Det syntes de ikke om på ømejeriet, der blandt andet henviste til, at de ikke havde nogen føling med, hvad pengene skulle bruges til, da Arla dominerede Mejeriforeningen helt. Konkurrencerådet besluttede, at Mejeriforeningen gerne måtte indkræve afgiften, men at foreningen - og dermed Arla - ikke måtte hemmeligholde oplysningerne om, hvad pengene bliver brugt til. Arla har siden kvitteret ved at stoppe leverancerne af fløde til det lille mejeri på Fanø fra marts i år. I en pressemeddelelse sendt til Ritzaus Bureau skrev Arla, at beslutningen blev truffet, »fordi Arla ikke mener, at Fanø Mejeri har vist evne og vilje til at bakke op om smørmærket Lurpak på store eksportmarkeder som Mellemøsten«. Og nu er det så Hirtshals Andelsmejeris tur til at slås med Arla. Nøjagtig som for Naturmælk vil det være svært for Hirtshals at overleve uden sin aftale med Dansk Supermarked. Det er to tredjedele af omsætningen, der kommer fra den aftale, som Arla nu har sat sig på. Men Hirtshals Andelsmejeri vil tilsyneladende kæmpe endnu hårdere end de tidligere små slagsbrødre. Arla bliver slæbt i retten med et krav om erstatning på 50-60 millioner kroner for erstatning på de tab, de lider, fordi Arla ifølge nordjyderne misbruger deres monopol til at dumpe priserne. Det kunne jo alt sammen ligne konkurrence. Men billigere er mælken ikke blevet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her