Arla, Arla eller Arla. Det er det valg som de fleste supermarkedskæder og forbrugerne står med, når de skal købe mælk. Og den manglende konkurrence kan nu ses direkte på priserne, viser tal fra Danmarks Statistik for de seneste to år. I den periode er Arlas drikkemælk gennemsnitligt steget med 8,65 procent - det dobbelte af den almindelige prisstigning for andre forbrugsvarer, viser tal fra Danmarks Statistik. Andre varer er kun steget med 4,39 procent i den samme periode. Rendyrket monopol Mælkeprisernes udvikling er interessant af to grunde. For det første er mælk en af de fødevarer, som forbrugerne bruger rigtig mange penge på. De danske mejerier producerer hvert år 530 millioner kilo frisk mælk til drikkebrug. Og hver eneste dansker drikker godt 130 liter mælk hvert år. For det andet er mælkemonopolet Arla, det mest rendyrkede monopol herhjemme. Arla sælger ni ud af ti liter mælk. »Vi har to gange i de sidste to år oplevet prisstigninger på mellem 3 og 5 procent. Det er stærkt utilfredsstillende, og meget mere end vi ser på andre varer«, siger informationschef i det tidligere FDB, nu COOP Danmark, Jens Juul Nielsen. Svært at finde alternativer Men det er ikke let at finde alternativer for supermarkedskæden. »Der er ikke andre leverandører, der er store nok i Danmark. Vi prøver at købe fløde i Holland og lave vore egne mærker. Men med frisk drikkemælk er det meget svært. Der er grænser for, hvor langt mælken kan transporteres. Og hvor meget vi kan få«, siger han. Da Arla Foods i 1999 blev skabt ved en fusion mellem Kløver Mælk og MD Foods blev der holdt taler med ord som »synergieffekter« og »rationaliseringsgevinster«, der også ville komme forbrugerne til gode. Det har Grit Munk, økonomisk politisk medarbejder i Forbrugerrådet, svært ved at se. For når mælkepriserne stiger, skyldes det ikke, at landmændene får mere for deres mælk. Tværtimod giver mejerierne mindre for mælken. »Det her tyder på, at den mest tydelige effekt af fusionen er, at der ikke er konkurrence. Det er et stort problem, der skal tages alvorligt«, siger Grit Munk. Samtidig med de stigende mælkepriser forsøger Arla at fastholde og udbygge deres dominerende position i branchen. Dermed kan koncernen i endnu højere grad styre prisudviklingen. Razzia hos Arla Konkurrencestyrelsen holder øje med Arla Foods, og har netop været på razzia på Arlas hovedsæde i Viby ved Århus. Styrelsen mistænker Arla for at dumpe mælkepriserne midlertidigt for at presse det lille Hirtshals Mejeri helt væk fra hylderne i Dansk Supermarkeds butikker, Netto, Føtex og Bilka. Tidligere har Arla kæmpet to små økologiske mejerier, Naturmælk og Økomælk, ned fra hylderne. Og prisudviklingen har efterfølgende vist kun at kende en vej: Op. Problemet for de små mejerier er, at der i detailhandlen i praksis kun er tre store kæder at sælge til. »Det er alt eller intet for de små mejerier. De kan sælge det hele til en kæde. Men hvis Arla kan få dem ud - så kan de ikke klare sig. Og så er den smule konkurrence også væk«, siger Grit Munk. Hans Kierkegaard fra Konkurrencestyrelsen er overrasket over prisudviklingen over de sidste to år. Styrelsen holder selv øje med Arla ved at sammenligne prisudviklingen i Danmark med andre lande. Og selv om priserne i Danmark ligger højere end i de lande, vi kan sammenligne os med, er udviklingen ifølge Kierkegaard »ikke helt skæv«. Hos Arla forklarer man de store prishop med, at der forinden er gået en periode med få prisstigninger. Formand Knud Erik Jensen har ikke indsigt i prisstigningerne, og henviser til informationsafdelingen. Her siger Astrid Gade Nielsen. »Det er uheldigt, at Politikens prisundersøgelse drejer sig om de sidste to år. Forinden var der gået en periode uden prisstigninger. Og det kan man ikke se. Vi har hævet priserne en smule to gange. Og når vi gør det, fortæller vi det til konkurrencestyrelsen«, siger hun.