Såvel kontanthjælpsmodtagere som ledige på dagpenge skal i fremtiden gå ind ad samme dør i fem-seks statslige arbejdsmarkedscentre i hovedstadsområdet. Det er kernen i et forslag som LO Storkøbenhavn og DA Region Hovedstadsområdet præsenterer tirsdag. Som det er nu, sidder et større antal Arbejdsformidlingskontorer og kommunale kontorer i regionen med hver deres del af indsatsen. Dem på dagpenge hører under Arbejdsformidlingen, AF, mens kontanthjælpsmodtagerne hører under kommunen. Ifølge den nye model skal Københavns og Frederiksberg kommuner og Københavns Amt fungere som én samlet enhed for begge typer ledige, fordi det i praksis er et samlet arbejdsmarked. »Der skal findes et system, hvor arbejdsformidlingerne og kommunerne samler kræfterne. Vi tænker det sammen og vil nedbryde både kommunerne og AF's struktur, for at danne noget nyt«, siger formand Peter Kay Mortensen fra LO Storkøbenhavn, der er medunderskriver på forslaget. De tunge ikke med LO og DA vil dog ikke have med de tungeste ledige at gøre. Mennesker, der - som det hedder i forvaltningssproget - har problemer ud over ledighed og ikke er arbejdsmarkedsparate, skal fortsat en tur omkring kommunen. Det kan være misbrugere, kriminelle eller psykisk syge. Også indvandrere, der ikke er klar til almindelige job, skal fortsat være kommunens ansvar. Men netop den frasortering af de tunge ledige falder ikke i god jord hos beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han er imod forslaget, selv om han som udgangspunkt er fortaler for at samle arbejdsformidlingerne og kommunernes indsats på området. »Det her forslag tager kun højde for de arbejdsmarkedsparate, men de andre skal være med i samme system. Vi skal væk fra kassetænkningen, hvor de her mennesker bliver kastebold mellem den ene og den anden«, siger han. Forslaget kommer midt i den politiske strid om fremtidens indsats mod ledighed. Der er bred enighed om, at indsatsen skal samles, så forskellige ledige ikke skal løbe spidsrod mellem myndighederne. Men samtidig er slagsmålet i fuld gang mellem staten og kommunerne om at få fingre i opgaven. Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, sagde for nylig på LO's kongres, at han foretrækker det hele samlet under en statslig hat. Og den linje ligger forslaget her i forlængelse af. »Et statsligt system (én myndighed) er nødvendig for at sikre den optimale effektivitet«, står der i forslaget. Kommunerne vil selv Modsat er holdningen i Københavns Kommune, at kommunerne skal stå i spidsen. »Kommunerne har det direkte kendskab til virksomhederne. Yderligere er vi bekymrede for at adskille arbejdsmarkedsindsats og social indsats. Vi får nemt et system med A-, B- og C-hold. Det skal man passe på med«, siger overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S). Beskæftigelsesministeren har indtil nu afvist at tage stilling til, om den ene eller den anden instans skal have opgaven. Og det gør han fortsat. »Det afgørende er de opgaver, systemet skal kunne løse - ikke hvem der løser dem. Når vi hører strukturkommissionens forslag til fremtidens kommunestruktur, kommer vi med vores bud. Men ikke før. Der er store ubekendte, indtil de klar«, siger han.