Unge mellem 12 og 18 år tager ikke imod information, der skal gøre dem til kritiske og kloge forbrugere. Dermed spilder de penge. Det fremgår af en ny undersøgelse af 800 unges forbrugsvaner, som tns-gallup har udarbejdet for Forbrugernes hus. Kun få unge er kritiske forbrugere De unge synes eksempelvis, at et godt råd fra en ekspedient om køb af en ny computer eller en producents beskrivelse af sit eget produkts fortræffeligheder er ligeså troværdig som information fra en uafhængig kilde. Kun hver ottende unge er en kompetent forbruger, der opsøger uafhængig information og sammenligner priser, før de lægger penge på disken. Unge køber mærkevarer Undersøgelsen viser, at de unge er meget bevidste om, hvilke mærker de køber. De bruger en stor del af deres penge på slik, sodavand, is, tøj, fastfood, deodoranter, shampoo og makeup. Men før købet søger de ikke information. De unge køber de kendte mærker, som giver dem identitet. Alligevel savner hver fjerde unge information om, hvor de skal klage, hvis eksempelvis det netop indkøbte computerspil ikke virker, eller hvis de nye bukser mister farven efter en enkelt vask. Forældre skal rådgive deres børn Ifølge konsulent i Forbrugerskolen Karen Ingrid Lund Nielsen har både forældre, folkeskoler og ungdomsuddannelser en pligt til at rådgive børnene, så de bruger deres penge bedst muligt og ikke bliver snydt.