Venstre: Der er styr på ledigheds-situationen

Økonomien er præcis dér, hvor regeringen regnede med, den ville være, siger Venstres finansordfører. - Foto: Finn Frandsen
Økonomien er præcis dér, hvor regeringen regnede med, den ville være, siger Venstres finansordfører. - Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Finansordfører Kristian Jensen, Venstre. Der kom 6.400 flere arbejdsløse i september. Er vi ikke ved at have et samfundsøkonomisk problem med arbejdsløsheden? »Nej, af to grunde. For det første, fordi arbejdsløsheden er lavere, end da man i 1998 indførte pinsepakken for netop at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet. For det andet ligger vi stadig på præcis den forudsigelse, vi lagde frem sammen med finanslovsforslaget i august. Vi havde forudset, at stigningen i arbejdsløsheden ville fortsætte til udgangen af året«. V er 'forbløffende gode til at ramme udviklingen'Er regeringens økonomiske plan så fuldstændig på sporet? »Vi har været forbløffende gode til at ramme ledighedsudviklingen, og derfor tror jeg også, vi gætter rigtigt, når vi siger, at ledigheden falder fra nytår og igennem 2004«. 'Afdragsfrie lån vil banke gang i økonomien'Hvor mange ledige kan du acceptere? »Jamen jeg har ikke lyst til at acceptere en eneste ledig mere. Vi skal bare gøre os klart, at vi allerede har gennemført beskæftigelsesfremmende tiltag ved at fremrykke investeringer og gennemføre skattelettelser fra næste år. Og nu får vi også de afdragsfrie lån, som betyder en stor forøgelse af borgernes forbrug. Det vil banke gang i økonomien igen fra nytår«. Men kan du ikke pege på et niveau for arbejdsløsheden, der vil være kritisk at overskride? »Nej, det kan jeg ikke. Jeg har fuld tillid til vores forudsigelse om, at arbejdsløshedskurven vender, vil holde stik. Det er klart, at vi hver måned vurderer, om der er noget nyt i udviklingen, som kan få os til at ændre opfattelse. Og det handler ikke så meget om et bestemt niveau for arbejdsløsheden, men mere om, hvis der er en overraskende udvikling. Overraskelser vil kunne få mig til at ændre opfattelse, men foreløbig er der ingen overraskelser«. 'Vi er præcis på det niveau, vi regnede med'Men med de svage konjunkturer vi ser, er du så slet ikke det mindste bekymret for, om økonomien og de offentlige finanser kan hænge sammen? »Naturligvis presser afmatningen indtægtsgrundlaget, men vi er præcis på det niveau, vi regnede med ved fremlæggelsen af finansloven i august. Det væsentlige er, at vi kan holde gang i den økonomiske vækst, og vi har jo netop set en ny vurdering fra EU-kommissionen, som peger på fornyet vækst næste år«, siger Venstres finansordfører.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her