Arbejdsgivere tilbyder i stigende grad sine ansatte sundhedsforsikring, gratis telefon og en lynhurtig internetopkobling i hjemmet. Men de skattemæssigt fordelagtige goder truer med at slå et alvorligt hul i statskassen. Det konkluderer en ny rapport, som Skatteministeriet netop har offentliggjort. I øjeblikket koster goderne staten 1 mia. kr. om året, men det fremgår af den nye rapport, at langt flere ansatte fremover vil få adgang til personalegoderne, i takt med at frynsen bliver indskrevet i overenskomsterne. "Hvis eksempelvis udbredelsen af alene sundhedsforsikringer, ADSL-forbindelser og PC-hjemmearbejdspladser stiger til et omfang af en million personer, svarende til en fire-fem dobling, vil dette øge skatteudgiften for disse goder med omkring tre mia. kr. og dermed til en samlet skatteudgift for personalegoder under ét på i størrelsesordenen fire mia. kr.", hedder det i rapporten. Svært at nå målsætning Dermed bliver det ifølge rapporten svært for regeringen at opfylde den såkaldte 2010-plan. Den stiller krav om at fastholde overskuddet på de offentlige finanser. Forklaringen på skattefordelen er, at værdien af personalegoder fastsættes langt under den reelle værdi på markedet. En af i alt syv løsningsmodeller i rapporten er derfor at fjerne skattefordelen helt ved i stedet at lade goderne beskatte efter markedets principper. Samtidig anfører rappporten, at hver enkelt løsningsmodel skal vurderes nøje, så den ikke strider mod regeringens skattestop. Minister afventer udviklingen Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) ved endnu ikke, om han vil gribe ind over for de lukrative ordninger. "Skulle man begynde at pille ved de ordninger, som skiftende regeringer har gennemført over mange år, er det svært at se, hvilke der skal fjernes. Hvem er f.eks. imod alkoholafvænning, sygeforsikring, eller at arbejdsstyrken tilegner sig færdigheder med IT", siger ministeren i en pressemeddelelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen