Økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen (K), og hans presserådgivere var utilfredse med den journalist, Jyllands-Posten torsdag sendte for at dække offentliggørelsen af en rapport om globaliseringen. »I porten fik jeg at vide, at jeg ikke var velkommen, da jeg viste mit pressekort. De ringede op til pressesekretæren, der kom ned og bekræftede, at jeg var uønsket ved fremlæggelsen af rapporten«, siger Max Stougaard. Flere ugers uenighed Det var kulminationen på ugers uenighed mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og journalist Max Stougaard. I mandags klagede han over ministeriets håndtering af en anmodning om aktindsigt. Men Stougaard var ikke den eneste, der var blevet sortlistet til briefingen. Onsdag aften ringede ministeriets pressesekretær, Erik Ljunggreen, til Jyllands-Postens erhvervsreporter Søren Kragballe og inviterede ham til pressebriefingen. »Da jeg sagde, at jeg ikke selv kunne komme, og ville sende en anden, fik jeg at vide, at ministeren under ingen omstændigheder ville se to navngivne kolleger her fra redaktionen«, siger han. De ord bekræfter pressesekretær Erik Ljunggreen: »Men jeg var kun budbringer for mine chefer«. Bendtsen er tavs Bendt Bendtsen ønsker ikke at sige noget. Men pressechef i ministeriet, Peter Arnfeldt, begrunder afvisningen med en grundlæggende mistillid, der skyldes de to journalisters dækning af sager. »Ministeren har ret til at afgøre, hvem han vil tale med ud fra saglige begrundelser - såsom hvorvidt den pågældende journalist er kompetent eller ej. Hvis en minister føler, at han gentagne gange er blevet behandlet fejlagtigt, så er det en saglig begrundelse for ikke at ønske at tale med disse mennesker set ud fra et juridisk perspektiv«, siger han. Lighedsprincip Pressejurist Oluf Jørgensen betegner afvisningen af de to journalister, som et stort slag mod pressefriheden. »Der gælder et meget vigtigt lighedsprincip i den offentlige forvaltning. Ministeren må invitere, hvem han vil til sin briefing. Men hvis medierne vælger at sende andre end de inviterede, så må han ikke holde dem væk. Det er et voldsomt skråplan for pressefriheden, hvis en minister begynder at sortere de folk fra, han ikke bryder sig om. Konsekvenserne er jo, at ministerierne overtager en meget væsentligt del af informationsstyringen. Det er helt galt«, siger han. Det er to konkrete sager, der har gjort de to journalister upopulære hos ministeren. Den ene journalist har skrevet nogle artikler om ministerens håndtering af et boligankenævn før sommerferien, der ifølge ministeriet var »useriøst«. Og den anden, Max Stougaard, har haft en lang kamp, der i denne uge endte med en klage over ministeriets langsomme håndtering af en anmodning om at få indsigt i de notater, der ligger til grund for olieaftalen mellem staten og A.P. Møller - Mærsk. Det forløb bekræfter både journalisten og ministeriet. Gode grunde til at afvise journalister Pressechef, Peter Arnfeldt, mener, at det er gode grunde til at afvise de to journalister: »Der har været et forløb, hvor vi har fået begrundet mistillid til de her folk. En gang imellem kan en minister føle, at han bliver fejltolket - og at det er nyttesløst at bruge tid - han kommer ikke engang til orde med nuancerne«. Er det ministeren, der har taget beslutningen om, at han ikke vil se de to journalister? »Det vil jeg ikke kommentere«. Hvad skal der til, for at en journalist kan komme med til en pressebriefing hos jer? »Det spørgsmål er useriøst«. Hvorfor? »Fordi du deri forudsætter, at man skal gøre sig fortjent«. Men hvad skal der så til, for at man bliver frasorteret? »Vi inviterer dem, der ved noget om det her emne. Derfor valgte vi en bestemt journalist på Jyllands-Posten. Og ikke de andre to«, siger han. Han siger, at han i dag har genoptaget det gode samarbejde med avisen. Sådan lyder det ikke helt fra Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen. »Det her er et meget groft brud med det hævdvundne princip om pressefrihed. Desværre kan jeg ikke tro, at det bare er en finke, der er røget af panden. Først siger de, at de ikke vil se navngivne journalister. Det kunne have været en fejl. Men torsdag afviser de så den journalist, der er mødt frem«, siger Jørn Mikkelsen, der har skrevet et stærkt kritisk brev til ministeren. I øvrigt nægtede Politikens udsendte at deltage i mødet i protest mod afvisningen af en kollega. Det gjorde ikke den store forskel. Mødet blev lidt senere aflyst, da ministeren alligevel ikke kunne møde op på grund af debat i Folketinget.