Minister erkender afvisning af journalist var en fejl

Lyt til artiklen

Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er på tilbagetog. Han erkender, at det var en fejl, at en journalist fra Jyllands-Posten blev afvist som uønsket ved en pressebriefing torsdag, oplyser Ritzau. »Det er mit ansvar, at journalisten i går blev afvist i porten. Det beklager jeg«, siger Bendt Bendtsen fredag til Ritzau. Erhvervsministeren tilføjer, at han har haft en uoverensstemmelse med den pågældende journalist fra Jyllands-Posten. Erhvervsminister Bendt Bendtsen skulle offentliggøre en større rapport om Danmarks udbytte af globaliseringen, og hertil havde en lille håndplukket skare af journalister fået personlige invitationer til en pressebriefing, men Jyllands-Posten ønskede at sende en anden end den inviterede. Men det blev afvist af ministeriet. 'Grundlæggende mistillid' Pressechef i ministeriet, Peter Arnfeldt, har hidtil begrundet afvisningen med en grundlæggende mistillid, der skyldes de to journalisters dækning af sager. »Ministeren har ret til at afgøre, hvem han vil tale med ud fra saglige begrundelser - såsom hvorvidt den pågældende journalist er kompetent eller ej. Hvis en minister føler, at han gentagne gange er blevet behandlet fejlagtigt, så er det en saglig begrundelse for ikke at ønske at tale med disse mennesker set ud fra et juridisk perspektiv«, sagde han til Politiken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her