De fleste ejendomsmæglere har økonomisk interesse i, at huskøbere vælger deres realkreditlån i den kreditforening, kæden selv tilhører. På den måde bliver kunden inden for koncernen, og mægleren kan yderligere score et formidlingshonorar på typisk flere tusind kroner. Yderligere går de finansielle koncerner langt, for at samme mægler både skal stå for handlen med den ejendom, kunden køber og den, kunden sælger. Og makker kunden ikke ret, kan det få kontante konsekvenser. Ejendomsmægleren har økonomisk interesse Advokat Phillip Deleuran, der er specialiseret i bolighandler, råder derfor huskøbere til at holde lånebeviset dybt nede i inderlommen. »Det kan være uhensigtsmæssigt på et for tidligt tidspunkt at vise en ejendomsmægler et lånebevis. Er en bolig for eksempel til salg hos en EDC-mægler, vil mægleren normalt komme med et finansieringsforslag bestående af et kreditforeningslån fra BRFkredit samt et sælgerpantebrev formidlet af ejendomsmægleren«, siger Phillip Deleuran. »Ejendomsmægleren har økonomisk interesse i, at boligkøbere vælger et af disse to lån eller dem begge. Så hvis en boligkøber viser et lånebevis fra en konkurrent, kan mægleren se, at han vil miste de betydelige økonomiske gevinster, der ligger gemt i at vælge ejendomsmæglerens lån. Hvis der samtidig er en anden boligkøber, der gerne vil have ejendomsmæglerens lån, er der risiko for, at den anden boligkøber løber med boligen«, siger han. Afhængighed Yderligere peger flere eksperter på, at lånebeviserne er papirer, man skal gå varsomt med. I en konkret sag afstod Nykredit (læs historien nedenfor, red.) fra at udbetale et lån, som de ellers få uger forinden havde godkendt en familie fra Frederiksberg til at få. »Hvis Nykredit ikke havde været tæt forbundet med Nybolig, var problemet i jeres eksempel ikke opstået. Så havde de været uafhængige parter. Og det er sagens principielle perspektiv«, siger lektor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København og tilføjer: »Den eneste reelle konkurrence ville være, hvis ejendomsmæglerne var uafhængige. Kunderne får ikke uvildig finansiel rådgivning, når der er den tilknytning«. Der findes ikke statistik over, hvor mange boligkøbere der har problemer med lånebeviser. Men den uafhængige ejendomsmæglerkæde Robinhus oplever jævnligt problemer. »Vi har en håndfuld sager, hvor specielt Nykredit ikke ville indløse købercertifikatet, når vi var med«, siger indehaver Torben Andersen fra Robinhus.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























