Kniber det med at sove, kan et glas Sleepymælk lige før sengetid anbefales. Mælken kommer fra køer, der er malket midt om natten. På det tidspunkt af døgnet er der et særligt beroligende og søvndyssende hormon i mælken. Det kan hjælpe forbrugerne til at falde lettere til ro. »Det er lidt ude i fremtiden, og vi er ikke klar med den mælk endnu. Men vi arbejder konkret på at udvikle den i vores forskningsafdeling«, siger projektleder i udviklingsafdelingen hos mejerigiganten Arla Foods, Jacob Ærenlund. Mælk giver farve i kinderne I disse dage udstiller Arla sammen med tusindvis af andre fødevarevirksomheder på Anuga i Køln - verdens største fødevaremesse. Mælk med særlige egenskaber er et af Arlas store slagnumre. Også mælk til blege der skal have lidt mere farve i kinderne, viser Arla frem med stolthed. Den kommer fra køer, der har fået store mængder gulerødder som foder. »Den mælk er på sin vis bare en vild tanke - og så alligevel ikke. Vi arbejder konkret med noget, der minder om det. Men af konkurrencehensyn kan vi ikke udstille, hvad vi arbejder med her på messen. Det gælder om at give mælken den slags livsstilsegenskaber ad naturlig vej og uden at tilsætte medicin. Vi tror på, at det er fremtiden at bygge livsstilsegenskaber ind i mælken«, siger Jacob Ærenlund. Og Arla er ikke alene med den strategi. Trenden i fødevarebranchen er, at det ikke længere er nok bare at tænke i råvarer og kvalitet. For selve grundprodukterne er der ikke længere den store forskel på. Produktudvikling drejer sig om at tilføre varen en ekstra værdi. Ord og fortælling skal sælge Det er der mange måder at gøre på. Opkvikkende, beroligende, slankende og sygdomsforebyggende er en del af trenden på fødevaremessen. Der går dog nogle år, inden det slår igennem, vurderer både sælgere og indkøbere. Ord og fortællinger bliver indtil da et af de vigtige våben. Eksempelvis er en nyhed som håndskrællede asparges på vej - selv om asparges har eksisteret i tusinde år og stort set altid bliver skrællet i hånden. Det er brugen af ordet 'håndskrællet' i markedsføringen for at skabe en stemning af kvalitet, der er det nye, siger en indkøber fra en dansk supermarkedskæde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce