Regeringen fastholder, at den nok skal finde pengene til sin skattereform, selv om nye tal viser, at det offentlige forbrug er ude af kontrol, og at stat, amter og kommuner derfor skal skære deres forbrug ned med fire milliarder kroner i andet halvår, hvis næste års skattereform skal være fuldt finansieret. I en opgørelse som Jyske Bank har lavet for Erhvervsbladet kan kan man læse, at det offentlige forbrug i 1. halvår af 2003 lå 1,8 procent over niveauet fra sidste år. Det betyder, at forbruget i andet halvår skal barberes ned med 2,1 procent, hvilket svarer til en besparelse i milliardklassen. Ellers kan regeringen ikke nå sit mål om et samlet fald i det offentlige forbrug i år på 0,2 procent. Skattereform lurer »Regeringen vil meget gerne opfylde vælgernes ønsker om at få lavere skatter og mere velfærd på samme tid. Det er en svær kabale at få til at gå op, og det er ikke lykkedes forden nuværende regering«, siger økonom i Jyske Bank, Klaus Kaiser til avisen. Han siger, at skattereformen for næste år lurer i horisonten. Den vil regeringen finanisere ved at holde igen med det offentlige forbrug mod til gengæld at give mere plads til det private. Venstre erkender øget forbrug Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen, erkender, at det offentlige forbrug er steget mere end aftalt med kommuner og amter - men nu vender udviklingen. Kristian Jensen fremhæver, at tallene fra andet kvartal i år viser et fald i det offentlige forbrug på 0,1 procent. Dermed er den meget markante stigning stoppet, mener ordføreren. Det giver grund til at tro, at kommunerne og amterne kan leve op til deres egne budgetter, hvilket de også stadig væk selv mener. »Sker det, er vi inden for den vækstramme som ligger i skatteaftalen«, siger Kristian Jensen til Ritzau. S: Regeringen ude af kontrol Socialdemokraterne frygter imidlertid, at regeringen må lave milliardbesparelser på velfærdssamfundet for at kunne betale regningen for skatteaftalen med Dansk Folkeparti. Socialdemokraternes finansordfører, Nicolai Wammen, mener dog, at VK-regeringen har mistet styring med den danske økonomi. »På blot to år er alle kurverne knækket den forkerte vej, og pengene fosser ud af statskassen. Det advarede vi allerede om, da regeringen indgik skatteaftalen med Dansk Folkeparti«, siger Nicolai Wammen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























