Store lønmodtagergrupper står over for at miste det skatteincitament, som skiftende regeringer gennem årene har lokket med for at få folk til at spare mere op til deres alderdom. Mens højtlønnede fortsat har udsigt til et klækkeligt tilskud fra staten, kan op mod trekvart million lavtlønnende i værste fald se frem til, at de må punge ud med en ekstra skat på et par procent. De ulige forhold er en konsekvens af regerings skattereform, der over fire år vil hæve grænsen for mellemskatten med 48.000 kr. Ifølge Skatteministeriets egne beregninger betyder det, at ikke mindre end 745.000 personer færre end i dag skal betale mellemskat i 2007. Mister fradrag Bag det glædelige budskab skjuler sig imidlertid det forhold, at disse personer ikke længere kan trække indbetalinger til kapitalpensioner fra i mellemskatten. Dermed falder deres fradrag fra ca. 44 pct. til ca. 38 pct., mens de fortsat skal betale 40 pct. i afgift, når de hæver deres kapitalpension. Ifølge Skatteministeriet drejer det sig om store grupper af fuldtidsbeskæftigede ufaglærte arbejdere, lønmodtagere med mellemlange uddannelser inden for bl.a. omsorgs-, uddannelses- og sundhedssektoren samt mange nyuddannede med mellemlange og lange uddannelser. Lønmodtagere i knibe Chefen for Salgs & Kundeservice i PFA, Dick Magnussen, bekræfter, at skatteændringen især vil ramme de lavtlønnede på pensionen. »Når man ligger under mellemskattegrænsen, er der ikke noget skatteincitament til at spare op. Sådan har det hele tiden været. Det nye er, at så mange almindelige lønmodtagere nu ryger ind i den situation«, siger Dick Magnussen. Han mener, at det bedste, man kan gøre, er at lave kapitalpensionen om til en ratepension. »Så vil fradrag og beskatning typisk være det samme for disse indkomstgrupper. Men en ratepension er heller ikke uden problemer. Den kan få betydning, både når det gælder modregning i efterløn og tildeling af pensionstillæg«, siger Dick Magnussen. Bremser opsparing Cand.polit. og direktør i Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin, frygter, at mange nu vil miste motivationen til at spare op. »Forhøjelsen af mellemskattegrænsen betyder, at mange lønmodtagere vil gå fra en situation, hvor de får fire procent i gave til en situation, hvor de skal betale to procent ekstra. Det betyder, at motivationen for at spare op forsvinder for alle disse mennesker«. Departementschef i Skatteministeriet Peter Loft understeger, at den mistede skattebegunstigelse ikke på nogen måde har været tilsigtet, da man skruede skattelettelserne sammen. På den anden side er der ingen planer om at gribe ind. »Ønsket om, at folk skal spare op til pension, er det samme, som det altid har været. Men det skal ikke blokere for skattelettelser. Man kan sige, at jo lavere personskatten er, jo mindre behov er der for at give folk skatteincitamenter for at spare op«, siger Peter Loft. Adm. direktør Erik Adolphsen, Industriens Pension, som administrerer arbejdsmarkedspensioner for 316.000 lønmodtagere, mener ikke, at problemet er så stort, selv om det vil ramme de fleste af hans medlemmer. »Der er klart, at det vil ramme kapitalpensionerne relativt set. Men jeg tror, at mange vil sige, at det vil gå lige op til syvende og sidst. I vores ordninger udgør kapitalpensionen kun en lille del. Hvis folk hellere vil have det hele som ratepension, så kan de bare gøre det. Så jeg ser det ikke som det store problem«.